Kjeldskov-Moreau

Uffe Kjeldskov. Erindringer Ud at se med Svend Hansen  


I 1991 ringede min gamle Arbejdskammerat Svend Hansen og spurgte om jeg ville med en tur til Holland & Belgien med et læs Cornflakes, og jeg sagde selfølig ja med det samme, vi læssede af i Breda i Holland & Aalst i Belgien, returlæs til København fik vi ved en plastik fabrik nær ved Aalst. Efter vi havde lodset i København læssede vi Juletræer i en skov ved Sorø, derefter kørte vi til Rødbyhavn og sejlede med færgen til Puttgarden i Tyskland, der overtog jeg rattet fra Svend, han trængte til at få sig en lur, så vi blev enige om at jeg vækkede ham når vi var kommet forbi Hamburg, men da vi kom til Hamburg syntes jeg at Svend sov så godt, og da jeg selvom klokken var 2 om natten var frisk som en havørn, forsatte jeg bag rattet indtil jeg havde kørt de tilladte 4½ time i et stræk, vi var da kommet et godt stykke ned i Tyskland, så da jeg holdte ind på rastepladsen og stoppede motoren, vågnede Svend af sin dybe søvn og spurte er vi allerede ved Hamborg, hvortil jeg svarede at vi var på en rasteplads der hed Seesen, hvorefter Svend sagde  hold nu kæft Uffe og sig hvor vi er, men da han så på sit ur kunne han godt se at der vist var noget om det som Uffe fortalte ham. Så efter vi havde fået et stykke mad, forsatte vi syd på, det gik strygene ned gennem Kassel bakkerne, men efter min mening kørte Svend lidt for stærkt, men da vi nåede ned til Fulda blev vi vinket ind til BAG kontrol ( der betyder Bundes Arbeits Gericht ) de føre kontrol med alt der har med arbejdspladser at gøre, og i vores tilfælle var det køre og hviletiderne, overlæs, hastighed, toldpapirer, og om godset var tøjret forsvarligt, betjenten så først på min kører fartskive, og den var han tilfreds med, men da han så på Svends skive, sagde han på tysk hvorfor har du kørt 105 kilometer i timen, når din kolega har holdt en fart på ca. 88 kilometer i timen, du må jo vide at det højest er tilladt at kører 80 kilometer i timen her i Tyskland, Svend lignede et ? i hoved for han forstod ikke et kvæk af det han sagde til ham, og så spurte Svend mig om hvad Politimanden sagde til ham, da jeg havde forklaret ham hvad der var galt, sagde han kan du ikke sige til ham at det gik jo ned af bakke da vi passerede  Kassel, men jeg sagde til Svend prøv selv, og i kan tro at jeg blev viden til et sjovt udspild fra hr. Hansen, han gjorde nogle store nedad gående bevægelser med armene og sagde på syngende Fynsk, det gik sku nea bak, det gik sku nea bak, betjenten så på ham ( jeg tror at han tænkte sikken en skør skid ) og rystede på sit hoved, hvorefter han bad mig om at sige til Svend, at jeg skulle tage rattet i en 3 – 4 timer så han kunne få sine nerver til at falde til ro igen, og så måtte Uffe jo til den igen og jeg kørte til vi var kommet ud af delstaten Hessen og et stykke ind i Bayern, før vi byttede plads igen. Svend kørte så de sidste kilometer til en by der heder Neresheim, den ligger ved Autobane 7 omkring byen Aalen og ca. 80 km. nord for Ulm. Efter vi havde fået alle juletræerne læsset af, skulle vi køre med tom bil tilbage til Danmark, så vi skiftedes til at køre ca. 2½ time afgangen, og da vi nærmede os Hamburg kom vi ind i morgen mylder trafikken, og da vi nærmede os Elben tunnelen blev alt trafikken ned mod Tunnelen stoppet af en bom.


Svend og jeg kom med mange bud på hvad der var sket forude, for der kom et par brandbiler ud fra en side udkørsel, og da den var udfor os stoppede den, og en brandmand kom hen og fortalte os at det var os der havde udløst alt dette postyr og at vi skulle følge efter dem ind på en plads der lå lidt inde på havne arealet, og da vi kom ud af bilen, kunne vi se hvad der var galt, vi var for høje til at kører igennem tunnelen, problemet var at vores presenning var rullet frem til forenden af traileren hvor den var bundet fast med et par remme, men pågrund af vinden var den blæst op i en spids i midten, så da vi havde fået den bundet ned, stoppede Brandmændene trafikken igen og ledte os ud på Autobanen igen, og så kunne vi forsætte vores kørsel igen uden at det havde kostet os en bøde, ( som dengang var på ca. 800 kr. ) nå men jeg kom godt hjem til Janne igen.

I april 1992 var jeg med Svend en tur i Frankfurt A. M. vi læssede først stykkegods af på Thyssens terminal, inden turen gik videre ned i Schwarzwald hvor vi læssede af i Offenburg og Rottweil der ligger øst for Schwarzwald, herfra kørte vi ned til Klettgau der er en grænseby til Schweiz. Retur læs fik vi i Ramberg    V/ Neustad                        ( Kaisers Lautern ) vi spiste til aften på et Gasthaus og overnattede i Ramberg, næste morgen læssede vi legetøj i Ramberg, hvorefter vi kørte til Thyssen i Mannheim, hvor vi fik resten af bilen fyldt op med stykgods, inden turen gik hjem til Danmark igen.

I maj 1992 kørte jeg igen med Svend denne gang var vi først i Hamburg Frihavn, hvorefter vi kørte til Rostock, Stralsund, Greifswald, Prenzla og Seefeld V/ Berlin, herover i det gamle DDR gik det ikke så stærkt for vejene var elendige at kører på.

Retur læs fik vi i en landsby der heder Grenz der ligger nær Prenzla, vejen ud til Grenz var belagt med toppede brosten hvor det var umuligt at kører over 10 kilometer i timen ellers ville alt hvad der var i førerhuset ryge på gulvet, og da vi fandt gården hvor vi skulle læsse, var der kun en gammel kone der kunne fortælle os at der ikke kom nogen før næste dags formiddag, men at vi bare kunne bakke ned bagved stuehuset hvor vi kunne holde og sove i fred, næste dags morgen hørte jeg en klokke der ringede, det var en bager bil der solgte frisk brød, så jeg var hurtigt ude på vejen, for nu skulle vi have frisk brød som morgenmad, og frisk var det og det smagte som bager brød smagte da vi var børn, og prisen var kun det halve af hvad det kostede i Danmark, imens jeg stod ved bager bilen var der en Skolebus der holdte ind, og dens Chauffør rullede vinduet ned og fortalte mig at der ikke kom nogen og læssede os før kl. 9:30, hvorpå han kørte vidre, og på slaget 9:30 kom bussen igen men denne gang havde han 5-6

mand med, mændene satte et par bukke bag lastbilen og lagde et par plader hen over dem så der var en bred rampe op i Traileren.


Og så gik de ellers i gang med hver sin sækkevogn og på ½ time var bilen fyldt op med Køleskabe og Frysere til Vest Frost i Esbjerg. Inden vi kørte fik vi at vide at de endnu havde skabe nok til at fylde 10 sættevogne, og at det var fra et konkursbo fra Øst Berlin, og nu skulle de til Danmark og pakkes om inden de blev kørt til Portugal.

Og så gik det hjemad igen.


Ugen efter ringede Svend og spurgte mig om jeg den først komne lørdag, ville med en tur til Frankrig, ( og det ville Uffe gerne ) Svend kom lørdag formiddag og hentede mig, hvorefter det gik syd på, forbi Hamburg, Kassel og ved Kircheim kørte vi af Autobane nr. 5. mod Frankfurt og da klokken nærmede sig 24:00 kørte vi ind på en rasteplads der ligger nærved Alsfeld, hvor vi blev hele søndagen ( Lastbiler har kørselsforbud fra lørdag kl. 24:00 til søndag kl. 22:00, så vi sad i vores medbragte liggestole og nød det dejlige vejr, vi læste og gættede krydsord, lavede vores mad og gik en tur, søndag kl. 22:00 kørte vi så ned forbi Frankfurd, Ludwigshafen og ved Freiburg kørte vi over Rhinen ind i Frankrig, lige før Colmar kørte vi ind på en rastplads og tog os en lur på et par timer, før turen gik vidre mod Mulhouse, Beaune til ChÂlon-S-Saône, hvor vi på en terminal skulle læsse det meste af vores gods af, efter ca. 1 time kunne vi så kører vidre til de to sidste steder vi havde på vognen, det første sted lå i

samme by så det var hurtigt overstået, det sidste sted skulle først leveres næstedag, men vi blev enig om at vi ligeså godt kunne kører op til Epinac ( ca. 30 kilometer )  der ligger lidt syd for Beaune, da vi omsider fandt ostefabrikken der skulle have resten af læsset var det blevet aften så efter vi havde spist og gået os en lille tur, gik vi til køjs. Efter vi næstedags morgen havde læsset af, kørte vi ind til et vinfirma, der ligger helt inde i Beaune’s Centrum, vi fandt hurtigt firmaet som lå i en meget lille og smal gade lige op til den gamle bymur, og da Svend så den port vi skulle bakke ind igennem, sagde han der kommer vi sku aldrig ind, men Svend fik ikke ret i sin forudsigelse, for i firmaet havde de en forvalter der var ekspert i bakkende lastbiler, han kom ud til os og spurgte hvor lang traileren var, og han fik at vide at den var 13,6 meter lang, derefter skridtede han aksel afstanden af på trækkeren, og så gik han i gang med at dirigerer os ind, han startede med at stoppe al trafikken, så gik han ca. 20 meter frem foran os, hvorefter han gjorde tegn til at Svend skulle kører hen til ham, og så gik det ellers med mimik og armbevægelser og inden vi havde talt til 30 holdte vi ved rampen inde i gården, efter læsningen fik vi hver 2 flasker vin med hjem. Da vi kørte ud på gaden igen gentog hele proceduren sig igen, herefter kørte vi til Metz ( lige syd for Grænsen til Luxembourg ) her læssede vi stykgods til Danmark og Norge, ( Norges godset blev omlæsset i Horsens ) vi kørte retur over Luxembourg, hvor vi købte billig dieselolie og tobak, turen gik derefter forbi Köln, Dortmund, Bremen og Hamburg til Horsens i Danmark.


Søndag den 21 juni 1992 kørte jeg igen sydpå med Svend, vores første aflæsning var tirsdag morgen på Thyssens Terminal i Offenburg ( Schwarzwald ) derfra kørte vi til Tuttlingen, Fridrichshafen ( ved Bodensøen ) næste aflæsning var på en foliefabrik i Weingarden, derfra kørte vi tilbage til Schwarzwald, vor vi fejrede Sct. Hansaften i Schenkenzell, her skulle vi onsdag morgen læsse af på et væveri. Efter aflæsningen om onsdagen kørte vi til Offenburg hvor vi fik et læs vin til DFDS i Esbjerg, vinen leverede vi fredag morgen. Så var der atter gået en uge på en spændene måde.

I september 1992 var jeg med Svend i Polen, vi kørte fra Danmark søndag aften, og da vi 4 timer efter kom til Rast. Stolpe ( i det gamle DDR ) gik vi til køjs og sov i ca. 8 timer, da vi stod op ved 10 tiden mandag formiddag var der kommet en anden vogn fra Peder Olsen og Søn, han ( Ove ) var også på vej til Polen, så efter en lille sluder, fulgtes vi ad over til en grænseovergang der heder Schwedt Oder, her tog det ca. 2 timer at komme igennem kontrollen, derefter kørte vi over Poznan mod Warszawa, og efter ca. 25 kilometer, spiste vi aftensmad på en Restaurant, ( 3 retter og 2 øl for 25 danske kroner ) i forbindelsen med spisestedet var der en  bevogtet lastbil parkeringsplads der heder Polonia, her overnattede vi for 10 D mark, tidlig næste morgen kørte vi så til Warszawa, hvor vi fortoldede vores læs hos Thermo Team som er den danske speditør vi kørte for, efter 6 timer kørte vi til Bytom V/ Katowice her skulle vi fortolde næste dag, sådan en fortoldning kunne her i Polen godt tage hele formiddag, så jeg havde altid god tid til at se på de forskellige byer i Polen som jeg besøgte sammen med Svend, så vi lavede en aftale om at jeg ca. hver anden time kom forbi Toldpladsen. Retur læs fik vi på en Møbelfabrik der ligger i Radomsko der ligger ved E 75 nord for Czestochowa, der var kun et problem da vi meldte vores ankomst, og det var at ifølge deres terminsplan skulle vi først læsse hos dem fredag eftermiddag og ikke onsdag eftermiddag, men da de var en god Socialistisk fabrik, havde de et gæsteværelse som vi kunne sove på i de 2 næste nætter, men det ville vi ikke, vi ville have læs samme dag så vi kunne komme hjem igen og få læsset af inden fredag middag, for der skulle Svend læsse til Frankrig hos DFDS i Horsens. Da der var gået en ½ time kom overbossen for fabrikken hen for at se om han kunne overtale os til at overnatte hos den og blive til fredag, først viste vi ham de dejlige køjer vi havde i lastbilen, der efter fortalte vi ham at hvis de ikke var gået i gang med at læsse og i løbet af en ½ time så kørte vi igen, og at der ikke kom nogen andre og hentede gods hos dem før ugen efter, da den ½ time var gået startede Svend bilen op, og begyndte at kører op mod porten, vi nåede nu ikke langt før der kom en lille pige løbende og stoppede os, hun gjorde med tegn og fagter os forståelig at der var telefon fra Danmark til Svend og at han skulle følge med hende ind på kontoret, lidt efter kom Svend med et stort smil på ud fra kontoret igen, og fortalte at vi kunne læsse om ca. 1 time, ( hvad der var sket fandt vi aldrig udad ).                                                                                                        


Efter vi havde læsser og at fabrikstolderen på fabrikken havde sat plomber på dørene ind til læsset og vi havde fået vores toldpapirer og fragtbrev, kørte vi så op til grænseovergangen V/ Szczecin ( Stettin ) her gik der ca. 10 timer før vi kunne køret ind i Tyskland, men her kørte vi i kun 2 timer inden vi gik i seng, for selvom at vi havde holdt i kø på den Polske motorvej i 10 timer for at komme over grænsen, kunne det ikke regnes for en lovlig pause, fordi at vi hele tiden skulle være klar til at kører lidt frem, for ellers kørte dem der var bag os udenom, og da rækken kun bevægede sig med 300-400 meter i timen var det en dum ventetid, nå men vi fik da ca. 8 timers sovepause, så vi var friske til at kører de sidste 5 timer som det tog at køre til den Tysk - Danske grænse, hvor der var en anden lastbil der skulle overtage traileren og kører den op til Ålborg.

Svend og jeg kørte til Esbjerg for at hente en af DFDS,s traileren, som vi kørte til Horsens med, hvor de så skulle læsse den med gods til Frankrig, natten mellem fredag og lørdag, Svend og jeg var blevet enige om at jeg også kørte med ugen efter og at han kørte mig til Odense ( Fredag middag ) og hentede mig igen lørdag kl. 14:00. Svend hentede mig som aftalt lørdag eftermiddag, hvorefter turen så gik til Horsens efter traileren, fra Horsens kørte vi ned til Toldpladsen i Padborg, hvor vi skulle fortolde vores læs, da det var overstået kørte vi ned over Hamburg, Bremen, Cloppenburg, Nordhorn til den tysk-Hollanske grænse ved Denekamp, hvor det var meningen at vi ville overnatte, men før vi gik i seng, skulle vi først lige besøge Gasthaus Gustav hvor vi spiste Stramme Max og fik et par øller dertil, sidst på formiddagen om søndagen, kørte vi vidre gennem Holland og Belgien til den Belgiske – Franske grænse V/ Lille, og fordi der fra lørdag aften kl. 24:00 til søndag aften kl. 22:00 er kørsels forbud for lastbiler i Frankrig, måtte vi vente til forbudet blev ophævet. Da klokken så blev 22:00 gik den ville jagt indad motorvejen mod Paris, Svend og jeg ( Uffe ) skulle læsse af mandag morgen på en terminal der lå ved siden af Charles-de-Gaulle Lufthavnen, ved Paris, efter vi havde læsset af forsatte vi til Orléans derfra ad motorvej E 9 til Salbris, Vierzon og Bourges herfra kørte vi af landevej N. 151. over til Châteauroux og vidre til Poitiers, derfra mod syd ad motorvej E 5 til Niort og Saintes der var vores sidste aflæsnings  steder, vi skulle læsse vin 2 forskellige steder i Bordeaux og et sted nord for Bordeaux der heder Libourne, vi kørte først hen til et vinfirma der heder Eisenhower her fik vi besked på at den ordre på 20 ton, som vi skulle have, først var færdig til middag den næstedag, så vi kørte ud til Libourne, hvor vi læssede ca. 2 tons vin, hvorefter vi kørte tilbage til Bordeaux, her fandt vi en stor Lastbil Parkeringsplads, der lå ved et stort moseområde, her var der også et stort ’’ Les Routiers ’’ det et spisested hvor der næsten kun kommer Lastbil Chauffører, her kan man spise alt det man kan få ned og så er der fri vin til maden til slut får du en kop kaffe med kage til.                            


For alt det betalte vi ca. 70 danske kroner, vi sad og hyggede os med et par andre Chauffører der også kom fra Danmark, de var så flinke at fortælle os hvorfor der var så fin plads nede i det hjørne hvor vi havde sat lastbilen, for på grund af mosen var der hundrede vis af Rotter de løb imellem bilerne om natten, for at se om der var nogle Chauffører der havde smidt noget affald ud af deres biler, så da vi sagde godnat og gik ned til vores Lastbil blev vi enige om at vi ville flytte bilen længere op på pladsen, men ak imens vi havde hygget os oppe på ’’ Les Routiers ’’ var pladsen blevet fyldt helt op, så vi måtte blive hvor vi var, men en ting var vi enige om, og det var at hvis en af skulle ud at lade vandet i løbet af natten, ville vi først tænde lygterne, og når vi gik ud skulle vi trampe på trindbrænderne for at skræmme bæsterne væk. Som sagt som gjort, efter et par timer vågnede jeg ved at Svend stod op og tændte lygterne, hvorefter han råbte hold da kæft ’’ Uffe ’’ så mange Rotter har jeg  ’’ sku ’’ aldrig set før, og han havde ret det myldrede med de satans bæster, de var bare over det hele, nogle så store som katte ( måske lidt mindre men stor var de nu alligevel ). Da jeg åbnede døren havde jeg ikke lyst til at stige ned på asfalten, så jeg blev stående på trindbrættet, og tissede ned i mørket, være var det for Svend, for han havde nogle år før fået konstateret kræft i testikel, så han havde fået fjernet sin penis og den en nosse kugle, og derfor måtte han hel ned på asfalten og side ligesom en dame, men Svend var ikke født i går, han satte sig til at synge imens han viftede frem og til bage med en lommelygte, ( nogle år senere overnattede vi her igen, men denne gang blev der  parkeret i den øverste ende af pladsen ) Næste dags morgen kørte vi ned til havnen i Bordeaux, her læssede vi ca. 2 ton vin, derefter kørte vi over floden til den vestlige del af Bordeaux hvor firmaet Eisenhower, havde til huse her fik vi så de sidste 20 ton vin, nu manglede vi bare at få fortoldet vores læs, da Svend ringede til DFDS i Horsens fik han besked på at kører op til Poitiers hvor vi kunne fortolde vores læs hos en Speditør ( jeg husker ikke navnet ) og efter 2 timer kunne vi kører nordpå mod Paris, og gennem Belgien, Holland og Tyskland, i Danmark skulle hele læsset afleveres hos DFDS,s toldfrilager i Esbjerg, herfra blev det så fordelt til DFDS,s skibe.

I oktober var jeg med på en enkelt tur til Polen, vi var i Jordanow ( syd for Krakow ) på en stor systue der var ejet af F. Engel i Haderslev her havde vi et helt læs med stof på ruller, efter vi havde fået læsset af, kørte vi op til Chorzow ( ved Katowice ) her skulle vi læssede på en kemikaliefabrik der heder Zaklady Azotowe, efter vi havde meldt vores ankomst hos den bevæbnede Portner, fik vi besked på at køret ned til en bestemt bygning og blive holdene der til vi fik besked på hvor vi skulle holde, efter 2 timer kom der en arbejder og fortalte os hvordan vi skulde placerer lastbilen, så de kunne læsse de 1000 sække a, 25 kilo. Og i tror at det er lyv når jeg fortæller at det var 8 piger på ca. 20 år der skulle stable sækkene på vores lad og at det var 10 mand der kørte alle sækkene ud i bilen på en sækkevogn. ( vi havde ondt af dem )


Jeg var med Svend på nok en tur i 1992, den gik til Frankrig her læssede vi af i Besancon og Lyon, og retur læs fik vi på en Transformator fabrik i Metz ( nord for Nancy )

Fra Januar 1993 til sidst i April samme år var jeg med Svend 10 gange i Polen, vi var i næsten alle hjørner af det store land, men jeg vil ikke skrive navnene på alle de byer vi besøgte, men kun et par udpluk fra vores turer. En enkelt gang holdte vi pause i Warszawa både lørdag og søndag, så her var vi ude at se byen som turister, vi var bladtandet oppe i  Kulturhuset hvis højde er 230,68 meter og er på 42 etager der er i alt 33 elevatorer, vi kørte op til en udsigts platform der lå på 30de etage og i 114,35 meters højde, herfra var der en fantastisk udsigt over hele Warszawa. Der var også engang at vi skulle fortolde i Warszawas Lufthavn, vi kørte derud kl. 8:00 om morgenen, og efter vi havde holdt der et par timer gik Svend over til speditøren og spurte ham om de snart var færdige med vores papirer, den unge mand som Svend snakkede med kunne lidt svensk, og han sagde det tager kun et ’’ øgeblik ’’ og det øjeblik varede lige til kl. 17:00, og hvad får man ud af det jo tiden står sku stille i Polen, her går tingene kun lidt hurtigere hvis man bestikker alle de underbetalte embedsfolk. Et andet problem var, at hvis der ved en bro, stod at bilen højest måtte være 4 meter høj, kunne der godt være en fri højde på 4,5 meter, men det kunne også være at frihøjden kun var 3,8 meter, og stod der en frihøjde 3,6 meter kunne vi godt kører igennem med en lastbil på 4 meter, så det var meget misvisende, og da vores bil var 4 meter høj, hoppede jeg altid ud af bilen hvis vi var i tvivl, for godt nok havde Svend en antenne siden oppe på taget der ragede 5 centimeter op over Lastbilens total højde, men den kunne jo være bøjet af alle de vejtræer der ragede ud over nogle af de små veje som vi kørte på. Når jeg sådan forlod førerhuset efter det var blevet mørkt havde jeg altid en kølle med mig, for vi havde hørt fra flere sider om Chauffører der var blevet slået ned når de var nød til at standse ved de lave broer, når vi kom til sådan en bro havde vi en fordel, vi kunne nemlig sænke bilens luftaffjedring med ca. 25-30 centimeter, Trækkeren kunne sænkes inde fra førerhuset, men for at sænke Traileren skulle jeg hen bag den bagerste baghjul, her sad der en hane som jeg kunne regulerer luften med, og når vi så var kommet igennem viadukten satte jeg den i normal stilling så regulerede den sig selv igen

Det var en af de mange grunde til at Svend holdte op med at kører til Polen, et andet problem at han kun kunne, nå at kører ca. 2000 kilometer på 10 dage, ( sommetider mindre ) så det kunne slet ikke hænge økonomisk sammen, med al den vente tid der var på grænserne og på de lokale toldsteder, hvis du havde gods til mere en 2 steder i en by skulle du beregne 2 dage til det, og når vi så kørte til den næste by skulle bilen plomberes igen, og i den næste by skulle vi have fat i en Tolder for at få plomberne brudt igen.

Så den 1 maj 1993 var det slut med at kører Polen.


I resten af 1993 var jeg kun med Svend på et par turer, til Tyskland og Frankrig.

I de første 4 måneder af 1994, kørte jeg 2-3 turer med Svend til Holland. Vi læssede stykgods hos DFDS i Horsens, for så Kl. 18:00 at køre mod Holland, her skulle vi være på en terminal i Deventer inden kl. 4:00 om morgenen, og når vi havde bakket Traileren til rampen, kunne vi så sov indtil middagen, herefter kørte vi enten til Apeldoorn  eller Amsterdam for at læsse Computere og hvid der var mere plads på Traileren skulle vi til Deventer efter stykgods til København, og så kunne vi igen kører hele natten, den eneste forskel var at vi skulle sejle fra Puttgarden til Rødbyhavn på Lolland og så ellers direkte til DFDS terminal i Glostrup, for at få læsset stykkegodset af inden vi kørte over på den anden side af vejen med Computerne, og så var det igen sove tid, når klokken så blev 16:00 bakkede vi Traileren til rampen hos DFDS hvorefter den blev læsset med gods til Jylland, og så var det igen nat kørsel, den eneste forskel var at vi kørte til Kalundborg hvor vi enten sejlede til Århus med færgerne Ask eller Urd, og når vi var kommet iland gik turen til Horsens, hvor det hele gentog sig, så på sådan en uge kunne vi nå at kører 2 ture til Holland og retur.

En torsdag midt i maj måned 1994 ringede Svend til mig ( Uffe ) og spurgte mig om jeg den først kommende lørdag, ville med ham ud at kører, til det svarede jeg, er det til Holland ved jeg ikke rigtig om jeg har ’’ tid ’’ , til det sagde Svend vil du eller vil du ikke med, og jeg kunne på den måde som han spurgte, at der var lidt lusk med den kære Svend, og at kører til Holland på en lørdag kunne jo nok heller ikke passe, så jeg sagde til Svend ’’ jeg er sku med på vognen ’’ , derefter sagde Svend at jeg skulle tage mad med til mindst 12 dage og huske at tage korte bukser og let sommertøj med, og tag heller lidt flere penge med denne gang for vi skal til Barcelona i Spanien.

Svend kom om lørdagen ved middagstid og hentede mig, og så gik turen sydpå, vi kørte over Hamburg, Bremen, Osnabrück, Münster, Essen og vidre over den Tysk- Hollandske grænse Venlo på motorvej E 34,  her gik vi til køjs, søndag middag kørte vi vidre af N. 271 til motorvej E 25 på den køret vi over Maastricht, og over den Hollandsk- Belgiske grænse til Liége hvor trafikken blev delt op i 2 baner, den inderste var beregnet for den, der skulle kører fra ved de forskellige afkørsler, der var indtil byen, ydrebanen var forbeholdt dem der kørte Transit gennem byen, imens vi kørte igennem Liége, fortalte Svend mig en sjov historie fra engang at hans kone        ( Marny ) var med på en tur til Frankrig, på turen der ned var de også kørt den samme vej som vi nu gjorde. Historien var at Marny havde Videofilmet en del på deres tur, og efter de var kommet hjem, viste hun stolt sin film for deres familie, men Marny kunne ikke huske navnene på de forskellige byer som de kom igennem, og da filmen kom til gennemkørslen af

Liége, Svend hvad er det nu den by heder, det var der at jeg hver andet øjeblik, sad og hoppede med mit hoved.


Sagen var nemlig den, at der var temmelig mange broer vi skulle under, og da vejen ikke var gravet ned, så hver gang man skal under sådan en bro, gik det stejlt ned og jeg skal ærlig indrømme at det bestemt ikke så ud som om at vi kunne komme under. Så det er blevet en tilbage vendende vittighed ’’ nåh den by som man hele tiden bøjer sig for ’’. ( godt gået Marny ). Fra Liége forsatte vi af E. 25. over bjergkæden  Ardennerne forbi Bastogne og ind i Luxemburg, her ventede vi til klokken blev 22:00 hvorefter vi med mig som Chauffør ( ulønnet )  kørte ind i Frankrig, jeg havde lovet Svend, at jeg ville kører ca. 4½ time, for så kunne Svend lovligt få nedturen til at hænge sammen, vi forsatte af E. 25. forbi Thionville, Nancy, her kørte vi ind på E. 21 hvor vi omkring Toul kom ind på en betalings motorvej,        ( hvilket det var hele vejen til Barcelona ) efter knap 4½ time kørte vi ind på en rasteplads ved Beaune, her holdte vi en pause på 4 timer,  hvorefter vi forsatte   med Svend som Chauffør, ad  E. 15 mod Lyon, derefter langs floden Rhône, hvilket var en meget smuk strækning, efter 4½ times kørsel holdte vi en middagspause på 1 time ( efter hvad jeg kan huske var det omkring Nimes herfra var de ca. 400 kilometer til Barcelona ), derefter kørte vi videre ad E. 15, til vi kom til en Shell tank V/ Narbonne, her fyldte vi tanken op med dieselolie, for når vi først kom til Spanien kostede det ca. 50 ører mere pr. liter. Efter en pause på 1 time, gik turen videre op over bjergkæden Pyrenæerne og ind i Spanien herfra var der kun 152 kilometer til Barcelona, men da vi var ca. 30 kilometer fra Barcelona, blev vi enige om at da det var førstegang vi var i Spanien, var det nok ikke smart at begynde at lede, efter den speditør som vi skulle kontakte når vi kom frem, så vi besluttede os til at gå i seng, så fik vi også den pause som loven sagde at vi skulle holde. Kl. 6:00 ringede vores vækkeur, og efter vi var blevet vasket og havde fået lidt morgen mad, kørte vi så ind imod Barcelona, og desto nærmere vi kom indtil byen, desto tættere blev trafikken, og kører Franskmændene med hoved under armen, så har spaniolerne glemt deres hjemme i kommodeskuffen, nå men vi kom da om på den modsatte side af Barcelona, og nedad motorvej E. 90, og efter vi havde krydset Hovedvej N. 11, kørte vi fra ved den næste frakørsel, og fulgte. skiltene hvor der stod Zona Franca, som var navnet på det industri område hvor vores Speditør havde til huse, vi fandt hurtigt den rigtige adresse og meldte vores ankomst hos Portneren, han viste os ned til en parkerings plads, her skulle vi blive holdene indtil der kom en Lagerforvalter og fortalte os hvilket rampe nummer vi skulle bakke til ved. Ca. kl. 10  blev det vores tur til at få læsset stykgodset af, og da det var overstået havde vi 2 steder vi selv skulle kører ud med, det første sted var et byggemarked der lå i St. Boi de Liobregat,                      ( ved hovedvej  C 245 ) her havde vi 10 paller køkken inventar til, derfra kørte vi om på den anden side af Barcelona og udad Hovedvej A. 19 til

Matarô, som ligger ved Costa Brava kysten, her skulle vi levere 5 ton. gulvmateriale til nogle Danske Montører.


Inden vi kørte tilbage til Speditøren i Zona Franca, havde vi studeret et bykort over Barcelona, på det kunne vi se at der var en vej der hed C. 246 der gik lige igennem byen ud til Zona Franca, men vi skulle blive klogere, for der hvor Motorvejen ophørte, over så vi et skilt der viste at det var forbudt at kører igennem byen med Lastbiler over 12 ton, så vi forsatte ind i det forbudte område, vi nåede ikke langt ind i byen før vi blev klarover at der var noget galt, for vi så ikke en eneste lastbil og vejen snævrede temmelig meget ind, og blev ensrettet, så den første gang vi kunne svinge til venstre, gjorde vi det lidt længer henne af gaden, kom vi til en vej der gik udad byen igen, så vi kunne hurtigt dreje til venstre igen, men 50 meter henne af den nye gade, var der nogle Politibetjente, hvoraf den ene sad på en flot hest, og da han så den store lastbil, red han hen imod os, så sagde Svend nu får vi sku en stor bøde, men Rytteren gjorde ikke tegn til om at stoppe, så vi forsatte vores kørsel, og da vi var udfor Betjenten, slog jeg ud med begge mine arme og trak undskyldende på mit hoved, hvorefter Rytteren smilte til os og gjorde honnør, så vi slap med denne gang med skrækken, efter vi var kommet på lovlig grund igen, blev vi enige om at der nok var et overvågnings kamera der havde set os hvorefter Politiet var blevet varskoet om vores færden, men fordi vi så hurtigt opdagede vores fejl, lod de os slippe for bøden.

( senere fik vi at vide at det kostede ca. 2500 danske kroner at kører inde i byen )

Så vi kørte hele vejen vest om byen, og ca. ¾ time efter var vi i Zona Franca.

Her fik vi at vide at vi først skulle læsse torsdag morgen i en forstad til Barcelona der hedder Manresa, fredag morgen kørte vi så ud til den adresse som vi havde fået opgivet, og det viste sig at det var et firma der lavede kartoffelchips, her læssede  vi 34 paller chips på Traileren, hvorefter vi kørte tilbage til Zona Franca, for at få vores fragt papirer, men så let gik det ikke for da de så at der ingen bundplads var, men at der over pallerne var ca. ½ meter luft, fik vi besked på at vi skulle vente til fredag middag, hvor vi skulle bakke Traileren til port nr. 5, så ville de tømme alle kartonerne af pallerne, så der også kunne blive plads til noget stykgods. Det eneste vi så kunne lave var at tage vores liggestole ud, så vi idet mindste kunne side og nyde solen og de 28 graders varme, da vi nåede aften koblede vi Traileren fra og kørte hen på en betalings plads for lastbiler, her var der et dejlig spisehus, hvor vi fik en spansk middag, et par øller, vi blev holdene på denne parkeringsplads indtil

fredag formiddag, hvor vi så kørte tilbage til  Zona Franca, der koblede vi vores Traileren på, hvorefter vi kørte om og bakkede Traileren til rampen, klokken ca. 18:00 var vi læsset færdig, og så gik turen mod den Franske grænse, lige før vi kom til grænsen kørte vi ind i en lille by der heder La Jonquera, for der var nogle andre Danskere der havde fortalt os, at spiritus og fødevare var billigste der, og i kan tro at det var et slaraffenland, vin og spiritus var billiger en på de toldfri færger, her købte jeg 10 liter forskelligt ’’ sprit ’’, og så fik vi for en billig penge, fyldt vores køleskab op, efter vi var kommet ind i Frankrig kørte vi op til Narbonne, hvor vi gik til køjs.


Lørdag morgen kørte vi så vidre mod nord, men vi kom ikke længere en til Lyon, før vi måtte trække i de lange bukser, for jo længere vi kom mod nord, faldt temperaturen og da vi kom til Metz ( lidt syd for Luxembourg ) regnede det, så her kørte vi ind på en parkeringsplads, der lå bag en tankstation. Tidlig Søndag morgen ( dengang kunne man kører med lastbil Frankrig om søndagen hvis man var på vej hjem ) kørte vi  til Luxembourg, hvor vi fyldte vores tank med Dieselolie,  inden vi kørte igennem Belgien og Holland, vores mål var at vi ville kører så langt op i Holland som muligt, så det passede med at vi fik en sovepause på 8-9 timer, inden kørselsforbudet i Tyskland blev ophævet kl. 22:00, vi skulle nemlig helst være i Horsens med stykgodset mandag morgen kl. 8:00. turen gik uden problemer vi kørte ind på Toldpladsen ved grænseovergangen Zwarte Meer  ( ved Emmen i Holland ) kl. 16:15, og efter vi havde sovet, kørte vi ind i Tyskland, kl. ca. 1:00 om natten, det skulle vise sig at være en god tid, at vi havde valgt, for der var ikke mange lastbiler på vejene, de fleste der havde holdt ved de forskellige grænseovergange var kørt på slaget 22:00, så de var langt foran os, og dem der var kørt over grænserne længer mod syn var ikke kommet så langt op endnu, Jeg ( Uffe ) var u- lønnet Chauffør på den første del af turen, og da vi nåede Hamburg, overtog Svend rattet og omkring kl. 8 ? landede vi hos DFDS i Horsens, her afleverede vi fragtbrevene og koblede Traileren fra, hvorefter vi kørte hjem.

Midt i august 1994 var jeg igen med på en tur til Spanien, denne gang skulle vi starte vores aflæsning i Madrid, derfor kørte vi over Paris, Bordeaux og Bayonne til den Fransk-Spanske grænseovergangen Irun V/ San Sebastiân og vidre over bjergkæden

’’ Vildsvinet ’’ gennem Vitoria, Burgos, Valladolid til Madrid, her havde vi 3 aflæsninger før turen gik vidre syd på ad Autovia E 5 ( en Autovia er en Motorvej der er lavet med tilskud fra EU, og der for er gratis at kører på ) og da vi kom til byen Manzanares, kørte vi til højre af en lille landevej mod byen Almagro, som vi ankom til ca. kl. 19 ?, og da byen ikke var så stor fandt vi hurtigt firmaet Alimentacion – Herrera, her fik vi anvist en parkeringsplads hvor vi kunne holde i ro og fred indtil næste dag kl. 8:00 hvor de så ville tage imod vores 8 tons konserves. Næste dags morgen kom der en lagerarbejder hen for at hente os og en ½ time efter kørte vi vidre mod byen Valdepenas, derfra gik turen igen mod syd af E 5 og efter vi havde passeret byen Bailèn kom vi til Andujar som var det sidste sted vi skulle læsse af, det viste sig at det var et stort Købmands Centrallager, her gik det også rimelig hurtigt med aflæsningen, så ved ca. kl. 15:00 kunne jeg lukke Trailerens bagdøre, imens havde Svend fået

ordre på hvor vi skulle læsse vores returlæse.


Vi kørte tilbage til Bailén hvor vi kørte af hovedvej N. 322 mod byen Albacete, men den vej skulle vi aldrig havde valgt, for den var meget snoet og gik igennem mange små byer, og så var de i gang med at lægge kørebanerne om, så der var den en lyskurve efter den anden, så det tog en frygtelig tid  at komme til Albacete.

I Albacete kørte vi vidre ad N. 430 over Almansa til Cerda herfra kørt vi til byen Olleria, her skulle vi næste dag læsse på en glasfabrik, her fik vi også mulighed for at tage et bad, og i kan tro at det var et flot baderum som Portneren stille til  vores rådighed, det var beklædt med hvid marmor, der var kun en betingelse som vi skulle opfylde, og det var at vi tørrede af efter os, Portneren havde nemlig haft flere dårlige erfaringer med Tyske og Hollandske Chauffører der ikke ville gøre rent efter sig, så det var kun de Skandinaviske og Spanske Chauffører der fik lov til at låne hans toilet og baderum. ( jeg nåede at komme her 5 gange ) da vi havde fået læsset ca. en ½ Trailer og Svend havde været over på Kontoret efter CMR fragtbrevet, kom han til bage og fortalte mig at han havde ringet til hans kone ( Marny ) og hun havde fortalt ham at min kone ( Janne ) havde ringet og fortalt hende at min moder var død tirsdag den 30 august og skulle begraves lørdag den 3 september, men det kunne jeg ikke gør så meget ved for jeg kunne alligevel ikke nå at komme hjem, det ringede jeg og fortalte Janne og vi aftalte at hun gik med til bisættelsen.

Fra Olleria kørte vi lidt mod syd ad N. 340 og efter vi var kommet igennem Alcoi, drejede vi til højre mod byen Ibi, her skulle vi fylde resten af Trailer med legetøj.

Omkring middag var vi så klar til at køre hjem igen, hjemturen gik over Valénciá, Barcelona, Lyon, Luxembourg, Köln, Bremen og Hamburg.

I resten af 1994 og første halvdel af 1995 var jeg med i Spanien yderlig 5 gange.

Hvor vi bland andet var i Lleida, Balaguer, Tarragona, Sagunt, Valénciá, Alicante, Murcioa, Granada, Malaga, Madrid, Andujar, Sevilla og mange småbyer rundt omkring de nævnte byer. På den ene af turene havde vi så god tid at vi for at spare Motorvejs afgiften imellem Barcelona og Valénciá, kørte vi af kystvejen, og selvom at det gik meget langsomt var det en meget smuk tur som tog en hel dag, men da vi først skulle læsse af næste dags morgen gjorde det ikke noget.

I 1995 var jeg også med på nogle turer til Holland, Belgien og Frankrig.

I Holland var vi bland andet i Groningen, Zwolle, Enschede, Amsterdam, Den Haag, Rottedam, Arnhem, Utrecht, Tilburg, Eindhoven og mange andre små byer.

I Belgien, var vi bland andet i Antwerpen, Bruxelles, Kortrijk, Mons, Namur  og Brugge.

I Frankrig, var vi bland andet i Lille, Arrans, Calais, Abbeville, Amies, St-Quenti, Beauvais, Paris, Caen, Rennes, Le Mans, Orléans, Nantes, Angouleme, Limoges, Bordeaux, Besancon, Troyes, Reims, og flere små byer.

I november 1995, var jeg med en tur i Schweiz, på vej derned holdte vi søndag på en rastplads ved motor raserebanen Hockenheimringen, hvor vi i nogle timer overværede nogle trænings løb. Søndag aften kørte vi ned til den Tysk – Schweiziske  grænse ved Basel, her holdte vi i kø til mandag morgen og efter vi havde fået stemplet vores told papirer, kørte vi ind til en Speditør i Basel, her læsset vi ca. det

halve af vores læs af, for det var forbudt at kører med en total vægt på over 27 ton på vejene i Schweiz. En del af det som vi læssede af skulle videresendes.


Men der var ca. 8 ton papir fra Dalum Papirfabrik, som vi skulle hente når vi havde været ude at med det resterende som vi stadig havde på bilen, vægt forbudet gjaldt ikke for Transit kørsel eller hvis vi ikke skulle længere end 25 kilometer fra grænsen.

Det første læs vi kørte med var til Aarup og Baden V/ Zurich, andet læs var til Bern, Friourg og Lausanne, på vej tilbage fra Lausanne skulle vi læsse i Langentha som ligger ca. 50 kilometer syd for Basel, men på grund af at der er kørsels forbud for lastbiler fra kl. 22:00 til kl. 5:00 ( efter hvad jeg kan huske ? ) kunne vi ikke nå længere en til Bern, hvor vi fandt en dejlig Rasteplads hvor der blandet var bad, rasturan og en lille købmand, der var også en anden fordel, og det var at der var så dejlig rolig hele natten, for der var jo ingen lastbiler der kom og kørte igen, ligesom de gjorde i resten af Europa. Næste dag kørte vi så til Langentha hvor vi læssede 6 tons papir, derfra kørte vi til Basel hvor vi fik 5 tons gods, hvorefter turen gik op til den Schweiz – Tyske grænse hvor vi fik fortoldet vores læs, derfra kørte vi til Offenburg, hvor vi fik lidt stykkegods på, hvorefter turen gik vidre mod Stuttgart, da vi nåede Pforzheim V/ E. 52 var vores kører tid opbrugt så vi kørte ind på en Rastplads, her lavede vi os en gang varmt mad og så en Video Film inden vi gik til køjs, og ved 6 tiden næste dags morgen kørte vi ind til Stuttgart,  her fik vi også noget stykkegods på bilen, herefter kørte vi ad landevej nr. 10 til Essingen, Göppingen og Gelslingen hvor vi de 2 første steder fik nogle reservedele og det sidste sted fik vi Stykkegods, derefter kørte vi til Aalen V/ Autobanen E. 43, og herfra gik turen, kun afbrudt en pause hver 4 time, og en sove pause inden vi kom tilbage til Danmark.

I januar 1996 fik Svend en ny Lastbil ( Volvo FH 12 Globetrotter 420 hk. ).

Med den var jeg i foråret 1996 på flere turer til Tyskland, bland andet en del turer til det gamle DDR. vi var i Schwerin, Potsdam, Berlin, Magdeburg, Dessau, Halle, Leipzig, flere steder i Thüringer Wald, Jena, Gera, Chemnitz, Dresden og mange mindre byer.

Vi var også et par turer i Holland. I eftersommeren 1996, var jeg kun med på en tur til sydtyskland, hvor vi læssede af i Nürnberg og München og fik returlæse i München.

Lørdag den 28 september 1996 startede vi ved middagstid i Horsens, på en tur til Italien, vi var ikke kommet ret langt ned i Jylland før Svend sagde, jeg tror vi vejer mere en 40 tons, for jeg syntes at bilen er lidt mere sløv en den plejer at være, og mistanken blev stører da vi skulle op af den stejle bakke ved Hylkedal, her måtte Svend skifte 2 gear ned, og det var aldrig før forkommen, så Svend sagde at han før vi forlod Danmark, ville have vognen vejet, det fik vi gjort lidt før grænsen til Tyskland, det viste sig at vi vejede 48 tons, hvilket var 8 tons mere en vi måtte kører med i Tyskland og helt galt ville det gå når vi skulle kører igennem Østrig, for her skulle alle lastbiler vejes før vi kunne, få vores gennem kørsels papirer stemplet og betale vores vejskat for et kører igennem inn Dalen og over Brenner passet.

Så Svend ringede til Speditøren og forklarede ham sagen, og fortalte ham at han kun kørte gennem Østrig hvis der var en bil ved grænsen til Østrig der kunne få de 8 tons.


Speditøren hos DFDS blev først sur og sagde at det ikke kunne passe hvad Svend fortalte ham, til det sagde Svend, godt så stiller jeg Traileren i Padborg og så kører jeg hjem, og på mandag finder jeg en anden Speditør at kører for, og for det andet har jeg en vejeseddel fra en Kongelig autoriseret Vejerbod, hvor der er Trailerens nummer og tiden for vejningen på.

Og i kan tro at der kom andre boller på suppen, nu troede han på hvad Svend sagde, og vi fik besked på at kører gennem Frankrig og igennem Mont Blanc tunnelen, Svend sagde farvel og tak og lagde røret på, men der gik ikke mange minutter før Speditøren ringede og sagde undskyld, hvorefter han spurte Svend om han alligevel ville kører turen, så skulle han nok få penge til en god middag til os begge, når vi kom hjem igen.  ( den fik Svend aldrig ). Svend sagde at nu kunne vi tage den med ro, og kører ind i Holland og holde pause til søndag formiddag, og så kører igennem Holland, Belgien og Luxemburg, og så ind i Frankrig søndag aften kl. 22:00, men så ville vi kun kører de 4½ timer det tog at kører til Beaune, for når vi skulle op gennem Mont Blanc tunnelen, skulle det ske i dagslys, for når det var første gang vi begge kørte denne vej, så skulle vi også kunne nyde den flotte natur, og så måtte de sku vente med at få deres stykkegods i Milano til vi kom, og at de ikke kunne forvente, at når vi skulle kører den noget længere vej, at vi så også var fremme mandag morgen.

Og at han når vi kom hjem, ville, tale med Vognmand Olsen om det ikke var på tide at de skiftede Speditør. Vi kørte så over grænsen og forbi Hamburg og Bremen til den Tysk – Hollandske grænseovergang ved Denekamp, her spiste vi som så mange gange før, middag hos Gustav, og søndag kørte vi så til Luxemburg, og kl. 22:00 gik turen så vidre, med Uffe som Chauffør ind i Frankrig og ned til Beaune, og fordi at jeg havde kørt, var det i realiteten ikke nødvendig at holde pause, så hvis vi ville kunne vi godt være i Milano mandag ved 8-9 tiden, men vi gik til køjs, kl. ca. 2:30 og sov til kl. 6:00 hvor vi vaskede os, lavede morgen mad inden vi kørte vidre mod Lyon. Turen gik forbi Chalon – S – saône og ca. 10 kilometer før vi nåede til Mâcon, kørte vi mod Geneve af Motorvej A 40, forbi Bourg – en – Bresse, da vi nåede Motorvejs udfletningen ved Geneve, var det blevet lyst, vi forsatte af E 25 mod Chamonix, turen op mod Mont Blanc var meget smuk, og da det ikke gik så stærkt havde jeg rigelig tid til at nyde den

smukke natur og det storslåede syn det var at se ind i de slugter og Dale som vi passerede, på de sidste 15 – 20 kilometer var der ingen Motorvej og vejen var både stejl og bugtede sig meget, men vi kom heldigvis op i god behold og efter vi havde betalt et meget stort beløn for at kører igennem Mont Blanc Tunnelen ( jeg kan ikke huske hvad det kostede ) turen igennem tunnelen er 11,6 kilometer lang, hvoraf de fleste kilometer er på den Franske side af grænsen,  i tunnelen var der kun en kørebane i hver retning, og så var den heller ikke ret bred, så vi skulle passe meget på at vi ikke fik vores side spejle smadret af de modkørende Lastbiler, men vi kom heldigvis helt igennem til Italien.


Når jeg i dag (  21 marts 2005 ) sider og skriver dette, kan jeg ikke undgå at tænke på den 24 marts 1999, hvor det brændte i tunnelen og på de mennesker der døde i den brandfælde som tunnelen var, og at vi ca. 2½ år før havde kørt igennem den, det er sku uhyggeligt, men der er nok ikke nogen chance for at jeg ( Uffe ) kommer der igen.

Da vi var kommet ind i Italien, gik turen stejlt nedad, og Svends nye Lastbils motorbremse skulle bestå sin prøve, den fungerede så godt at det ikke var nødvendig at bruge, tryklufts bremserne, de første 40 – 50 kilometre var der ingen Motorvej, derimod var der mange hårnåle sving, og så var der Tunnel på Tunnel, så vi blev enige om at inden vi kom frem til Milano, led vi begge af tunnelkuller, flere steder på vej ned af Mont Blanc kunne vi se at de byggede en del nye broer til den kommende motorvej der skulle indvies i år. 2003. da vi nåede Byen Chatillon, havde vi siden vi forlod Beaune kørt i 4½ time, og da klokken var ca. 11:00, var det også ved at være på tide at vi fik en skive rugbrød, så vi holdte en times pause, før vi forsatte til Sifte Bertis terminalen der lå i Lainate V/ Milano, vi var ikke andet lige kommet ud på Motorvej E 25, før telefonen ringede, og det var Speditøren hos DFDS i Horsens der spurte om hvorfor fanden vi ikke var ankommet til Milano, og at de stod og ventede på os, Svend blev

temmelig vred på ham og fortalte ham at når han på grund af deres regnefejl skulle kører alle de ekstra kilometer kunne de ikke forlange af ham at han kunne kører der ned på den samme tid som det tog at kører over Østrig, men speditøren blev ved, for når vi var 2 mand kunne det godt lade sig gør, hvortil Svend sagde til ham at de kun betalte for en Chauffør og ikke for to, og at det ikke kom ham ved at han havde en kammerat med, Svend sagde også til ham at han viste at her i Italien var der Siestaer på Terminalerne mellem klokken 12:00 og 15:00, og at vi ca. var fremme klokken 14:30, så vi havde god tid til at kører det sidste stykke, da Svend lagde telefonen på sagde han ikke farvel men God Jul og Godt Nytår, og efter røret var lagt på, sagde han farvel dit store ’’ RØVHULD ’’.   

Efter ca. 2½ times kørsel kørte vi ind på Sifte Bertis plads, og efter 1 time var der kun 8 paller tilbage i Traileren som vi selv skulle kører til Byen Rho der ligger lidt syd for Lainate, inden vi kørte ud med de 8 paller, fik vi et læsseprogram for tirsdag og onsdag ( den 1og 2 oktober ) tirsdag skulle vi læsse på en kobber rørs fabrik i Lainate og på et reservedels lager i Torino, onsdag middag skulle vi læsse på Sifte Bertis terminal i Vercelli ( mellem Torino og Milano ) og på Sifte Bertis Terminal i Lainate.

Da Traileren var tom kørte vi hen til rør fabrikken for at se om vi kunne komme til at parkerer inde på fabrikkens område, for vi havde hørt om flere røverier af lastbiler der havde holdt parkere i Milanos område, efter vi havde forlagt Portneren vores ønske og han havde ringet til sin Chef for at få grønt lys, blev vi lukket ind og henvist til en plads hvor vi ikke var i vejen for, fabrikkens nathold, satte vi os ud ved siden af lastbilen, hvor vi lavede og spiste vores aftensmad, ( aften temperatur på 24 grader )


Imens vi sad og spiste talte vi om den mærkelige lugt der, men vi blev enige om at det nok kom fra fabrikkens maskinerne, og efter vi havde vasket op, så vi en Video film inden vi lagde os til at sove, først næstedags morgen fandt vi udad hvor stanken kom fra, jo ser i muren som vi holdte langs med, var bagsiden af en ’’ lig reol ’’ ja jeg ved nok at det lyder underligt, men jeg ved ikke hvad sådan en heder, men det korte og lange, naboen var en Kirkegård, og da Katolikkerne bruger det med at bygge en lang bygning med hylder i der igen er opdelt med skillevæge, og bygnings værket er i  flere etager. Og nu kommer brugsanvisningen, når et familie medlem er død, bliver vedkommen lagt ind på sådan en hylde, hvorefter der bliver muret en lig sten i huldet. Og så kan man jo godt forstå at når det er varmt, ja så dufter det ikke ligefremt af roser. Men vi overlevede og fik læsset, hvorefter vi kunne kører vidre ad motorvej    E 64 til Torino, hvor vi ankom først på eftermiddagen, og efter et par timer kunne vi kører retur ad  E 64, indtil vi mødte et frakørsels skilt til byen Santhiâ, her kørte vi fra og vidre ned til Vercelli hvor vi ankom ca. kl. 17:00, og efter vi havde fået at vide hvilken port vi måtte bakke vores Trailer til, vi fik også at vide at vi ikke måtte parkere inde på områder om natten, så efter vi havde sat Trailer til porten, koblede den fra, og kørte hen på en plads der lå ved siden af Portneren, her var der mulighed for at få et bad, inden vi kørte ind til byen for at finde et godt spise sted, hvilket også lykkedes, vi spiste ikke, nej vi åd så vi var ved at revne, vi fik også 1 flaske Rødvin til samt et par mineral vand til, og da jeg fik regningen lød på omregnet ca. 125 kroner for os begge.

Onsdag eftermiddag kørte vi gennem Novaran og vidre til Sifte Bertis Terminal i Lainate, her var vi færdiglæsset omkring kl. 17:00 onsdag aften, og vi inden vi kørte hjemad blev lastbilen vejet, for at vi kunne se hvilken vej vi skulle kører, og vejede 39 tons, så det blev over Østrig, så da vi kom ned på motorvejen kørte vi ad E 64 mod Bergamo og Brescia og syd om Gardasøen og vidre nordpå mod Brenner Passet        ad E 45, ca. 20 kilometer før Bolzano, var Svends kører tid opbrugt, og da vi var enige om at jeg ikke skulle kører mere på denne tur, kørte vi ind og holdte en pause på 9 timer, så næste dag klokke 6:30, gik turen vider op mod Brenner Passet, og efter vi havde været over brovægten, betalt vejskat afleveret Øko punkter  som er en miljø afgift, hvis størrelse afhænger hvor lydsvag lastbilen er og hvor meget den forurener, og da Svends lastbil foran, havde en rund grøn tavle med et stort L på, hørte hans motor til de mindst belastende, så det kostede kun 6 punkter ( havde været den gamle var det blevet til 16 punkter ). Kunne vi kører ind i Østrig og ned igennem den fantastiske flotte Wipptal, på vej ned ad bjerget var der en hastigheds grænse på 50 kilometer i timen, og når Svend satte motor Bremsen på højeste ydeevne, måtte han indimellem give bilen gas for at holde de 50 km. efter vi var kommet over Europa broen, og forbi Innsbruck, kørte vi igennem Inndalen mod Kiefersfelden der er grænseovergangen til Tyskland, men inden vi kom så langt holdte vi en pause.


Efter 1 times pause forsatte vi mod München, og vidre mod Nürnberg, da vi var omkring Ingolstad, ringede de fra DFDS i Horsens ( det var ikke den samme som Svend først på turen havde problemer med ) han spurte hvor vi var, Svend fortalte ham hvor vi kørte, og at han kun havde 1 kørertimer tilbage når vi nåede til Autohof Aurach ved afkørsel 50, på E 45. vest for Nürnberg, som var det sted vi ville holde vores aftensmadpause, og at når vi efter pausen havde kørt yderlig 1 time, ville han ikke kørte længere før vi havde haft 8 timers pause, Sven fik besked om at ringe når vi havde passeret Nürnberg. Efter denne telefonsamtale, sagde  Svend det var dog fandens så feddet han var, gud ved hvad han har gang i, da vi havde passeret Nürnberg, kørte vi ind på en lille Rasteplads, så vi kunne få ringet til DFDS i Horsens, her fik Svend at vide, at når vi kom til Aurach, ville der komme en ekstra Chauffør på, som så skulle kører bilen til Danmark, så de kunne få godset til Horsens inden fredag middag, Ca. klokken 17:00 nåede vi til Autohof Aurach, jeg må nok hellere fortælle hvad en Autohof er, det er en meget stor rasteplads der altid ligger ca. ½ kilometer fra Autobanen, og udover Tankstation, er der udlejning af værelser, Chauffør bad, alt i fødevarer, vaskeri, og så er der mulighed for at få et godt måltid mad, og der er åben alle 24 timer i døgnet 365 dage om året + skuddag, og det bedste ved det hele er at når vi sover, kan vi ikke kan hører støjen fra Autobanen.

Omkring kl. 18:00 kom der så den ung mand der skulle kører lastbilen vidre mod Danmark. Den første time kørte Svend, hvorefter han krøb om i køjen, for som han sagde jeg skal jo være udhvilet, så jeg i morgentidlig, kan kører bilen fra Padborg til Horsens. Og den nye Chauffør overtog rattet, og med et par pauser nåede vi ved 7 tiden Padborg, hvor vores ekstra Chauffør stod af, og ca. 2 timer efter landede vi i Horsens.  ( det var den sidste tur jeg var med på i 1996 )

14 dage efter vores tur til Italien, ringede Svend til mig og fortalte, at han var holdt op med at kører for DFDS, og at han i samråd med Vognmand Henrik Olsen, var de blevet enige om at Svend skulle prøve at trække med Trailere for DSVs afdeling i Helsingborg i Sverige.

I Marts 1997 var jeg for første gang med Svend i Sverige, her læssede vi af på DSVs lager i Helsingborg, og vi læssede et læs træ i Hjaltevad som vi kørte til Holland med. Herfra kørte vi til Antwerpen hvor vi læssede et læs møbelplader til Løgstør i Danmark.

I september 1997 var jeg med Svend i Alvesta i Sverige, efter et læs træ til Sydtyskland, efter vi havde læsset kørte vi til Trelleborg hvorfra vi sejlede med færge til Rostock, ombord fik vi tildelt en Kahyt M/ bad, vi fik også spise billetter til aftensmad og morgenmad, næstedags morgen kl. 6:15 kørte vi iland i Rostock, og efter vi var kommet igennem Pas kontrollen, kørte vi ad autobane E 55 mod Berlin, ved Berlin kørte vi vest om Berliner, og sydpå ad E 51 mod Nürnberg, og efter vi havde passeret Nürnberg kørte vi ad E 50 mod Heilbronn.


Og da vi kom til det sted hvor Autobanerne E 50 og E 43 krydsede hinanden, kørte vi sydpå ad E 43 mod Kempten, ca. 15 kilometer før Kempten, på Restplads Allgäuer Tor syd. blev vi enige om at holde vores nat pause, og så næste morgen kører ind i Kempten, og finde modtageren af vores læs træ, næste morgen kørte vi så ind i byen hvor vi hurtigt fandt stedet som vi skulle leverer træet til, det viste sig at være et lukket værksted for udviklings hæmmede mennesker, efter aflæsningen var klokken blevet ca. 10, og da Svend havde talt med Speditøren i Sverige, fortalte han mig at vi skulle til Ludwigshafen, hvor vi skulle læsse et helt læs kemikalier hos BASF, turen der op gik ad E 43 og da vi nåede Ulm, skiftede vi til E 52 og kørte imod Karlsruhe her kørte vi nordpå ad E 35 og da vi nåede til Heidelberg kørte vi mod Ludwigshafen, her krydsede vi Rhinen og kørte ca. 2 kilometer mod nord og da vi kom frem til BASF som var en mægtig stor fabrik, meldte vi i Port nr. 11. vores ankomst, her fik vi hver udleveret en sikkerhedshjelm, en folder med sikkerheds regler i og et kort over fabrikken, på kortet var der afmærket 4 kører ruter der hver havde sin farve        ( rød, grøn, gul og blå )  vi skulle læsse i en bygning der havde nr. E 600 som lå i det gule område, og for at komme der hen skulle vi først kører af den blå vej, og når vi kom til det sted hvor den grønne vej krydsede den blå vej, skulle vi til højre af den grønne vej og forenden af den kørte vi til venstre af rød vej og få meter kørte vi til højre af gul vej som var ensrettet, men langs med den var der skilte hvor de forskellige nr. var skrevet, så det gik som en leg for os at finde det rigtige lager, her læssede vi 27 tons sække kemikalier på Traileren, og fra vi kørte ind på fabrikken til vi kørte ud igen gik der ca. 1½ time, fra Ludwigshafen kørte vi mod nord ad E 50 mod Frankfurt, her forsatte vi ad E 451 mod Giessen, hvor vi kørte vidre ad E 40 mod Kassel, og da vi kom til en rasteplads ved Alsfeld, var vores kører tid slut, så vi kørte ind på pladsen, hvor vi lavede os et måltid mad og så en Video film inden vi gik til

køjs, næste morgen gik turen over Kassel, Hannover, Hamburg og Lübeck og vidre til færgehavnen i Puttgarden herfra sejlede vi til Rødbyhavn på Lolland i Danmark, her gik vi til køjs, og fredag den 19 september kørte vi til Hedehusene V/ Roskilde, her tømte vi Traileren, hvorefter vi kørte med tom bil op til Helsingør hvorfra vi sejlede til Helsingborg, og turen gik vidre til Höganæs, her læssede vi et læs ??? jeg kan ikke huske hvad det var, men det var noget som Svend ugen efter skulle til Hamburg med.

Herefter kørte vi tilbage til Helsingborg og sejlede til Helsingør, her gik vi til køjs, og lørdag morgen kørte vi over Sjælland til Halsskov hvor vi sejlede til Knudshoved, og vidre til Odense hvor jeg blev læsset af, og Svend kørte hjem til Årup.

Det var den sidste tur som jeg ( Uffe ) var med på i 1997.


Som i kan se var Svends nye kørsel let at have med at gøre, for det var sjælden at han havde mere end 1 aflæsning med fra Sverige og retur læssede han højest 3 forskellige steder.


Søndag den 19 januar, kom svend ved middagstid og hentede mig, og så gik turen over Sjælland op til Helsingør hvor vi sejlede til Helsingborg i Sverige, efter vi var kørt iland, forsatte vi mod nord ad E 20 mod Göteborg, og efter vi var kommet over Halland Åsen kom vi til Halmstad, her forsatte vi ad hovedvej  26 mod Jönköping indtil vi kom til Hyltebruk, her skulle vi læsse af mandag morgen kl. 8:00, det gods vi havde på Traileren var genbrugs papir, som svend havde læsset fredag i den forrige uge i Wesendorf  ved Wolfsburg i Tyskland. Aflæsningen tog under en ½ time, da vi var tomme, var der ikke noget at læsse, så vi fik besked på at kører ned på en rasteplads på E 20 Halmstad og hvis vi ikke inden kl. 11:00 var blevet ringet op, så skulle Svend ringe til deres Frankrigs afdeling, og hører om de havde et læs til os. Da klokken så blev 11,00 ringede Svend  til Frankrigs afdeling, her fik vi besked på at kører mod Göteborg, og når vi var omkring Varberg skulle vi kører op ad hovedvej 41 mod Borås, til vi kom til byen Skene, her skulle vi læsse hele  Traileren med gitter paller og  rullevogne til et firma der heder Troax og ligger i Vivers-du-Lac i syd Frankrig.

Kl. ca. 15:30. var vi færdige med at læsse Traileren, og da Svend ringede til Speditøren fik han, besked på at vi skulle kører til Trelleborg og  sejle med TT- Line klokken 22:00 til Travemünde V/ Lübeck i Tyskland, så vi kørte via Halmstad, Helsingborg og Malmö til Trelleborg, her ventede vi i ca. 1 time inden vi kørte  ombord på færgen Peter Pan, her fik vi tildelt en kahyt med 2 køjer og en badeværelse, og efter vi havde spist en sen aftensmad, gik vi til køjs, klokken 6:30 blev vi vækket af en højtaler, der fortalte os at færgen om 1 time var i Travemünde, og at morgenmaden stod klar til os,  jeg tror nok at hvis jeg hverdag sejlede her, varede det ikke længe inden at jeg vejede mindst 10 kilo mere.

Da vi var kommet iland i Tyskland, kørte vi via, Hamburg, Bremen, Münster, Dortmund og Köln hvorefter vi kørte ad E 29 og efter ca. 30 kilometer forsatte vi ned ad E 29 mod Trier, på denne strækning fandt vi en stille og rolig rasteplads, og efter vi havde fået en bid brød, tændte vi oliefyret og krøb til køjs, på alle de turer jeg var med Svend boede jeg altid i over køjen.

Tirsdag den 21 januar 1998 kl. 5:00 gik turen så vidre, via Bitburg og Luxembourg, her krydsede vi grænsen og kørte ind i Frankrig, vor vi forsatte vores tur via Nancy og Beaune og vidre mod Lyon ad motorvej A 6 til vi kom til motorvejs udfletningen til Geneve her kørte vi ad A 40 forbi Bourg-en-Bresse og ved frakørslen til Aberieu, kørte vi ad N 504 mod Chambery, og 6 kilometer før Chambery kørte vi syd om søen La-Du-Bourget  og kørte ca. 15 kilometer op langs søen og i området ved Aix-les-Bains lå en lille by der heder Vivers-du-Lac, som var denne by hvor vi skulle tømme vores Traileren hos firmaet Troax, imens Svend læssede af gik jeg på opdagelse i Vivers-du-Lac, som var en lille hyggelig by, og prøv at gæt hvad jeg fandt, jo Uffe kunne ikke gå forbi en Konditor forretning der hedder.



Pâtissier Chocolatier-Glacier her købte jeg 6 stk. af de flotteste og dejligste kager som jeg kunne se, jo nu du siger det så købte Uffe også en til at gå tilbage på. Da jeg kom tilbage var vores Traileren, og Svend var ved at få oplyst vores retur læsse adresse, vi fik besked på at vi onsdag formiddag skulle læsse æbler i Gréux-les-Bains som ligger nordøst for Aix-En’Prov, ved byen Manosque. Da Svend så kagerne kunne jeg se store julelys i hans øjne, og jeg tror nok at hans mund løb i vand, og han sagde det var lige hvad jeg trængte til, og så har vi 4 timer til at spise den i, for jeg har regnet ud at vis vi venter med at kører til klokken 20:00 i aften, så har vi holdt 9 timers pause, og så kan vi kører et godt stykke sydover, og gå i seng omkring midnat, og vis vi så holder pause til kl. 9:00 har vi ca. ½ timers kørsel til vores æble mand.

Og så har vi igen ca. 9 ½ timer til at kører nordpå igen.

Kl. 20:00 forlod vi så Vivers-du-Lac, og kørte via Chambery, Grenoble og herfra forsatte vi sydpå ad E 712 mod Aix-En’Prov, vej fra Grenoble til Sisteron, var en meget snoet og smal vej som gik igennem nogle mindre bjerge, og langs siderne på vejen lå der en del sne, men vejen var ryddet og saltet, hvilket var et stort held, når vi nu kørte med tom vogn, da vi nåede til Sisteron, kørte vi ind på Motorvej A 51 den forsatte vi ad, til vi kom til en Rasteplads som heder Aire De Volx, som lå ca. 40 kilometer, fra Gréux-les-Bains, hvor vi næste dags formiddag skulle læsse æbler.

Onsdag den 22 januar1998 læssede vi så 33 paller æbler på Traileren, som vi skulle leveres i Helsingborg, fredag morgen. Hjemturen gik via Aix-En’Prov, Lyon til Beaune og så ellers samme vej op til Travemünde, som vi var kørt på nedturen, og med en sovepause på 8-9 timer ankom vi til Travemünde torsdag aften kl. ca. 21:00. og efter en ½ time kørte vi ombord på færgen Nils Holgersson, og kl. 22:00 sejlede vi så imod Trelleborg i Sverige, hvor vi ankom til fredag morgen kl. 7:30, og efter vi var kommet igennem tolden, kørte vi via Malmø til Helsingborg hvor vi efter at havde tømt Traileren, kørte vi hen til DSVs lager, hvor vi fik et læs papir, som Svend skulle leverer mandag morgen i Lübeck. Fredag middag gik turen så tilbage til Fyn, hvor Svend med tak for lån, afleverede mig ( Uffe ) til min kone ( Janne ) , inden han kørte hjem til Årup.

I første ½del af 1998, var jeg med Svend,  på 5 turer fra Sverige til nord og midt Tyskland, på de korte ture kunne vi på en uge nå 2-3 turer, hvor vi for det meste sov ombord på en af Østersø færgerne der sejlede mellem Trelleborg og henholdsvis Rostock eller Travemünde og retur, i Sverige læssede vi enten træ eller papir, og i Tyskland var det genbrugspapir, metal, kemikalier eller øl hos Wibro’s  Bryggeri i Dargun, der ligger sydøst for Rostock i det gamle DDR.

Den 12 juni 1998, var jeg med Svend på min sidste sejlede Storebælts færgen, for det var lige før de skulle lægges op, og vi skulle til at kører over den store flotte Storebælts bro.


 Tirsdag den 4 august kom Svend og hentede mig, men før vi kunne kører sydpå, skulle Svend kl. 13:00 til kontrol ude på Odense Universitets Hospital, så vi kom først af sted ved tretiden om eftermiddagen, og efter 1 times pause i Padborg, kørte vi via Hamburg, med kurs mod Füssen ( i sydtyskland ) og da vi havde god tid, kørte vi ikke længere en til Hannover, inden det var fyraften.

Onsdag kørte vi først vidre efter morgen trafikken var blevet afviklet, vi kørte mod syd ad A 7. ned gennem Kassel bakkerne og via Würzburg, Ulm, Kempten og gennem en lille landsby der heder Nesselwang til Füssen, her fandt vi en stor plads hvor vi kunne holde natten over, torsdag morgen fik vi tømt Traileren, hvorefter vi kørte mod München, og da vi først skulle læsse fredag havde vi rigtig god tid at kører derover på, så vi kørte ad Lokal Verbindungsstrasse  ( Lokal forbindelses vej )        nr. B17 op til Autobanen A 96, som vi kørte ind til München af. Da vi kom ind til München fulgte vi skiltene, hvor der stod Olympia Stadion, og vi ankom til Speditør Atege som lå ca. 100 meter fra det Olympiske Stadion, her fik vi fredag formiddag læsset stykkegods til Sverige, og fredag middag kørte vi så nordpå igen, og lørdag formiddag blev jeg ( Uffe ) læsset af i Odense.

I resten af 1998 og første halvdel af 1999, var jeg med Svend, på flere turer til Sverige, Tyskland, Holland og Belgien, og vi sejlede en del gange mellem Trælleborg - Rostock, Helsingør - Helsingborg og Rødby – Puttegarden, og jeg kørte for første gang over Store Bælts Broen.  

Søndag den 12 september 1999, kørte jeg med Svend til Linköping i Sverige, her havde vi en aflæsnings tid til mandag morgen kl. 6:00. ( Genbrugspapir ), efter aflæsningen læssede vi en hel Traileren hos Spedition Nord i Jönköping, godset vi fik på var til 2 steder i det nordlige Holland, efter læsningen kørte vi til Trælleborg hvor vi kl. 23:00 sejlede til Rostock, her kørte vi iland tirsdag morgen kl. 5:30, herefter gik turen via Güstrow og Schwerin ned til E 26 og derpå via Hamburg, Bremen, Oldenburg og ad E 22 mod den Hollandske grænse, efter vi var kommet ind i Holland kørte vi til Groningen som var vores første aflæsnings sted, derfra kørte vi ad N 41 til Delfzijl, her fik vi tømt resten af Traileren. Og da vi ikke havde mere kører tid tilbage, kørte vi hen på en plads der ligger ved floden Ems udløb i Nordsøen, her kunne vi nyde den pragtfulde udsigt ud over vandet.

Onsdag den 15 september kørte vi igen ind i Tyskland og ned ad A 31 til Lingen, herfra kørte vi ned til E 30. her kørte vi mod øst mod Hannover, og da vi nåede til Bad Oeynhausen kørte vi hen til et lager hvor vi læssede 33 paller dåse Coca Cola, der skulle leveres i Stockholm  fredag morgen, da vi havde læsset, blev vi enige om at holde stille i yderlige 4 timer ( så havde vi holdt stille i 8 timer )  kunne vi begynde på en ren fartskive, så vi trak gardinerne for og fik ca. 3½ times søvn, og efter vi havde fået en bid brød, og lavet en kande Trucker Tjærer ( stærk Kaffe ) var klokken blevet 20:00, og så havde vi 11 timer til at kører op til Rostock i.


Fra Bad Oeynhausen kørte vi via Hannover, Celle hvor vi forsatte ad B 191 gennem Uelzen  og ved Dannenberg krydsede vi Elben, og kørte ind i det gamle DDR og kørte via Ludwigslust, Schwerin, Güstrow, her kørte vi mod Rostock ad E 55, vi ankom til Rostock Oversøiske Havn ca. kl. 5:00 om morgenen, og vi sejlede fra Rostock Kl. 8:00 med Scandlines færge Skåne og anløb Trelleborg havn kl. 13:45. ( overfartstiden var 5 ¾ time om dagen og 6½ time om natten ) inden vi kørte ombord på Færgen fik vi ca. 2½ times søvn, og efter vi havde spist morgen mad, gik vi til køjs i vores kahyt, og 1 time før vi anløb Trelleborg fik vi serveret en lækkert middag, så alt i alt fik vi en pause på ca. 9 timer, så vi havde 9 – 10 timer til at kørere de ca. 640 kilometer de var til Stockholm, efter vi var kommet igennem Tolden kørte vi via Malmö, Helsingborg her fra ad E 4, mod nord, vi kørte via Jönköping og Huskvarna og op langs Sveriges næst største sø Vättern og via Linköping, Norrköping, Södertälje og ved midnats tid var vi fremme ved Firmaet Sazan i Upplagsvägen 29 som ligger i en sydlig forstad til Stockholm.

Efter vi fredag morgen havde læsset af, kørte vi mod Västreås ad E18, her gik det vidre ad vej nr. 66 til Virsbro, her læssede vi stålrør til Tyskland, der efter kørte vi via Örebro, Askersund, og nord for Jönköping gik vi til køjs, Lørdag morgen kørte vi  vidre til Helsingborg, her sejlede vi med færgen til Helsingør, herfra kørte tværs over Sjælland og Store Bælts Broen, og lørdag eftermiddag satte Svend mig af i Odense, vi havde aftalt at jeg søndag eftermiddag tog med en Rutebil til Bogense, så jeg kunne komme med til Tyskland. ( Svend bor hver sommer på en Camping Plads i Bogense i sin Campingvogn ) .

Søndag den 19 september 1999, kørte jeg ( Uffe ) så op til Bogense, her ventede Svend som aftalt på mig, og efter jeg var blevet installeret kørte vi ned til Padborg, og kl. 22:00 kørte vi over grænsen, og ned mod Hamburg og vidre ad A 1 forbi Bremen og da vi efter ca. 4½ time nåede Holdorf kørte vi fra Autobanen, hen på en Autohof, her holdte vi nat pause til mandag formiddag kl. 10:30, hvor vi kørte til Paderborn som var vores første aflæsse sted på turen, derfra gik det vidre ad A 33 og A 2 til Bad Salzuflen som denne dag blev den sidste aflæsning, efter vi havde læsset af kørte vi til Firmaet Hoch Tempratur i Herford, som var det sidste aflæsse sted på vores tur,  det var en tur på under en ½ time, her fandt vi en dejlig plads med en skøn udsigt, hvor vi til tirsdag morgen kunne holde uforstyrret. Efter vi havde tømt Traileren, kørte vi ad B 61 og B 51 til Bremen, her læssede vi helle Traileren, hos Kellogg’s, med morgenmads produkter, modtageren var Kellogg’s lager i Helsingborg i Sverige, som havde til huse hos DSVs Svenske hovedafdeling. Omkring kl. 14:00 var vi klar til at kører til Sverige med 33 paller Cornflakes, turen gik via Hamborg, Lübeck, til Fehmarn herfra sejlede vi fra Puttegarden til Rødbyhavn på Lolland, herfra gik turen vidre over Lolland – Falster hen over Farø broen, og via København op til Helsingør

hvorfra vi sejlede til Helsingborg.

Efter vi var kommet til Sverige  kørte vi ud til DSVs lager, hvor Svend tømte Traileren, da Svend var færdig med at læsse af, var det tiden til at få et bad, inden vi så en Video film, og gik i seng.

Onsdag morgen fik vi os en glædelig overraskelse, vi fik besked på at kører til          P. L. M. s dåsefabrik i Malmø, her skulle vi læsse et læs øldåser til Bergen i Norge, og da det var første gang at Svend og jeg havde været i Norge, så var vi begge meget spændte, på at komme der op. Vi kørte fra Malmø ca. kl. 10:00, turen gik ad E 6 via Helsingborg, Göteborg, Uddevalla og efter ca. 4½ times kørsel nåede vi til Munkedal, her holdte vi 1 times spise pause på en Trucker Parkerings plads, vi fik serveret Svensk pyt i pande med 2 spejlæg til, ( det er næsten det samme som biksemad )

Efter vi var blevet mætte og havde været i shoppen for at købe noget pålæg samt et par rugbrød, ( og måske lidt til den søde gane ? ) kørte vi vidre nordpå og ved broen over Svinesund kørte vi ind i Norge, her kørte vi ind på Toldpladsen for at få stemplet vores papirer, og imens at Svend fik ordnet vores papirer hos en Speditør og stemplet dem hos Tolderne, gik jeg en tur ud på Svinesund broen, hvorfra der var en fantastisk flot udsigt, og her tog jeg et meget smukt billede.

Efter toldbesøget kørte vi vidre mod Oslo, ad. E 6, i Oslo kørte vi ned langs med havnen og et lille stykke mod Drammen, til vi kom til E 16 kørte vi ad den til vi kom til Hønefoss kørte vi ad Rigs vej nr. 7 mod Gol, og da vi nåede Gulsvig var kl. blevet ca. 22:00, og det var på tide at holde nat pause.

Torsdag den 23 september, da klokken var 6:00 kørte vi vidre mod Bergen, vi kørte via Gol, Hagafoss herfra kørte vi ad Rigs vej nr. 50 som om vinteren er den tit spæret på grund af sne, som kun bliver ryddet i dagtimerne, og så får man kun lov til at kører i kolonner efter en sneplov.

Ved at kører over fjeldene ad Rigs vej nr. 50 sparede Svend Vognmand Olsen for   ca. 800 kroner som det ville have kostet at sejle med færgen over Hardangerfjorden,

Turen fra Hagafoss til Bergen en af de smukkeste strækninger jeg nogensinde har kørt på, og jeg har ikke tal på hvor mange tunneler vi kørte igennem, men vejen var meget smal og tunnelerne var også meget mørke, og i nogle af dem skulle vi også passe på at vi ikke kørte helt ud til siden, for så var det galt med højden, i den ene af dem var der et sving der var over 90 grader, og det gik kun, ved at holde tungen lige i munden. Ved middagstid var vi fremme ved Bryggeriet i Bergen og ca. kl. 14:00 var Traileren tom, og da Svend ringede til DSV i Helsingborg, fik han besked på at kører til Skåpafors i Sverige, her skulle vi læsse Traileren op hos Duni. Så vi gjorde os klar til at forlade Bergen, og begynde at kører mod Oslo igen, men vi var kun lige kommet ud af byen, før vi blev vinket ind på en Rasteplads af det Norske Toldvæsen, de bad Svend om alle bilens papirer samt fragtbrevet på det gods vi havde læsset af i Bergen, de tog også en prøve af vores Diesel Olie, for at se om vi kørte på afgifts fri

Diesel, og efter de i deres mobile Laboratorium havde undersøgt det, mente de at der var bid.


Men efter de havde set alle Svends kvitteringer, for den sidste måned, blev de enige med Svend, at det nok var fordi at han havde tanket i 6 forskellige lande, og flere forskellige mærker, var det ikke så sært at deres prøver så mystiske ud.

Så vi fik et ønske om en god tur og et håndtryk, kunne vi kører vidre mod Oslo.

Vi kørte samme vej retur som vi havde gjort på op turen, vi kørte mod Voss ad E 16, derfra via Oppheim, Undredal, Flåm, ( her kan man i dag 2005 kører igennem verdens længste vejtunnel som er 24, 3 kilometer lang og hedder Lærdalstunnelen den fører trafikken til Tønjum. ) fra Flåm kørte vi via Østvenø til Hovet som var den første by vi kom til efter vi var kommet ned af fjeldet, her fandt vi en plads hvor vi kunne holde en 8 timers pause, der var kun et problem og det var at der få meter fra vores Lastbil, løb en fossende Elv, men da vi havde spist til aften, var vi meget trætte efter turen over fjeldet, at vi faldt hurtigt i søvn.

Fredag den 24 september, stod vi op kl. 5:30 og da kl. var 6:00 kørte vi mod Gold og herfra vidre ad Rigs vej nr. 7 til Hønefoss og herfra vidre ad E 16 til Oslo herfra kørte vi mod øst ad E 18 til den Norsk – Svenske grænse ved Ørje herfra kørte vi til Årjäng her kørte vi ned ad vej nr. 172 til Skåpafors, hvor vi i løbet af 2 timer fik fyldt Traileren op med forskellige Duni produkter, der mandag formiddag skulle leveres i Tyskland. Herfra forsatte vi igen ad vej nr. 172 til Uddevalla, her forsatte vi ad E 6 til Ljungskile hvor vi kørte ind på en Rasteplads der heder Berg, fra den var der en fantastisk udsigt over fjorden Ljungs Kile, her blev vi enige om at vi ville holde vores nat pause.  

Lørdag morgen ca. kl. 6:00 gik hjemturen vidre via Göteborg, Halmstad til Helsingborg her sejlede vi til Helsingør herfra direkte til Odense, som vi efter en dagrejse på 490 kilometer, ankom til midt på eftermiddagen.

Resten af 1999 var jeg med på et par turer til Sverige og Tyskland.

Søndag den 9 april 2000, kørte jeg igen med Svend til Sverige, vi havde kun en aflæsning, og det var et læs stål til Malmø. Mandag morgen tømte vi Traileren, og fra Malmø, kørte vi til Landskrona, her læssede vi 25 ton bly hos Poul Bergsöe til batterifabrikken Varta i Hannover i Tyskland, efter vi havde læsset kørte vi tilbage til Malmø, hvor vi kl. 16:00 sejlede med Nordö – Link s Skib M/S Finnarrow til Travemünde i Tyskland, efter vi havde fået tildelt en kahyt, som var den største og flotteste jeg til dato havde overnattet i, gik vi ned i Restaurant hvor vi fik en god middag, da vi havde spist gik vi ud på dækket for at nyde synet af byggeriet på Øresunds broen, som jeg hvis jeg skal være ærlig er en del flottere en Storebælts broen, efter jeg havde taget et par billeder og vi var sejlet under Broen, gik vi ned i vores kahyt, hvor vi fik ca. 6 timers søvn, inden vi blev vækket af højtalerne med beskeden om at der var en time til vi anløb Travemünde, og efter vi havde spist         ’’ morgenmad ’’ ( kl. 24:15 ), kørte vi så iland i Tyskland og kørte til Hamburg.                                                                     



Her kørte vi mod syd ad E 45 til Hannover og ad A 352. ud til Varta’s fabrik der ligger i et industri kvarter i den vestlige del af byen, her ankom vi ca. kl. 5:00, og da vi først kunne få ordnet vores papirer kl. 7:30, kunne vi få os et par timer på øjet, da klokken blev 7:25 gik Svend hen til Portneren for at få indskrevet vores papirer, og da Svend kom tilbage, sagde han at vi først måtte kører ind på fabrikken når vi blev råbt op over højtaleren, og det skete først ca. kl. 10:00 og ved middagstid var vores Trailer tom, men vi blev holdene til kl. 13:30 inden vi kørte til Bremen, for på denne måde havde vi haft et stop på ca.8 timer. Fra Varta kørte vi tilbage ad A 352 og op ad A 7 og da vi nåede Westenholz, kørte vi ad A 27 til Bremen, og omkring kl. 15: ? kørte vi ind på Kellogg’s fabrik, her fik vi en vente tid på et par timer, før det blev vores tur til at få læsset vores Trailer, med 33 paller Cornflakes til DSVs lager i Vejle, vi forlod Bremen ca. kl. 18:30 og kørte via Hamburg til Danmark, og omkring midnat nåede vi Vejle. Onsdag morgen læssede Svend så Trailer af hos DSV.

Og nu følger der en ’’ Jeg ikke forstå Skånsk ’’. Jo ser i da vi var læsset af ved DSV i Vejle, ringede Svend til DSV i Sverige og her fik han fat i en pige, som normalt ikke passede telefonen, og jeg ( Uffe ) kunne hører at Svend, blev ved med at bede hende om at gentage adressen og firmanavnet på vores læsse sted, og efter Svend havde lagt telefonen på, sagde han, hun var ’’sku’’ svær at forstå, men vi skal til Kiel og læsse et læs genbrugspapir hos Averhoff, til Hyltebruk i Sverige, så vi satte kursen mod Kiel, solen skinnede og det var barer skønt vejr, så vi nød kører turen på de 200 kilometer, og vi snakkede om, at vi når vi var læsset, nok skulle skulde sejle fra Travemünde til Trelleborg, og da vi nærmede os Kiel spurgte jeg Svend, om hvad vejen hed hvor Averhoff lå, til det svarede Svend du skal se efter et skilt hvor der står Anelystparken på, og efter vi havde kørt Kiel på kryds og tværs, og uden held spurt en del mennesker om de kendte firmaet eller vejen, kørte vi ind til en tysk Vognmand, og han kunne heller ikke hjælpe os, men han fortalte os hvor der lå et genbrugs papirlager, så der kørte vi hen, og her fortalte de os at der ikke var nogen firma i Kiel og omegn der hed Averhoff. Så Svend ’’måtte bide i det surere æble’’ og ringe til Sverige, for at sige at han havde opgivet at finde firmaet, Svend var meget heldig, for denne gang kom han til at tale med en Dansker, og da Svend havde forklaret ham om sit problem, fik han besked på at vente et øjeblik, så skulle han finde kortet frem på sin Computer, og da han var klar sagde han hvor holder du Svend, så skal jeg forklare dig hvordan du finder hen til Averhoff, og Svend forklarede ham så hvor i Kiel vi holdte, hvorpå der blev meget stille i den anden ende af telefonen, og lidt efter fik Svend besked på at gentage hvor vi var, og efter Svend endnu engang havde fortalt ham hvor i Kiel vi var, svarede Speditøren i Sverige, ’’hvad fanden’’ laver du i Kiel, når du skal læsse hos Averhoff i Tilst ( ved Århus ) , så det må siges at være en misforståelse der batter noget, og efter Speditøren i Sverige havde sundet sig lidt, spurgte han Svend om han kunne nå at læsse i Tilst inden kl. 17:00.


Til det svarede Svend at han ikke kunne nå at kører 280 kilometer på 3 timer.

Så det blev besluttet at de sendte en anden vogn til Tilst, og at vi om aftenen skulle læsse et læs stål hos Sanistål i Skanderborg, til Sanistål i Malmø med levering Torsdag morgen, og at når vi var læsset skulle kører til Ebeltoft hvor vi skulle sejle med Færgen til Sjællands Odde og derfra kører til Helsingør hvor vi skulle sejle til Helsingborg. Efter denne lange ordre kørte vi så mod Danmark igen og vidre til Skanderborg, og jeg tror nok at vi er dem som har kørt den nærmeste omvej mellem Vejle og Skanderborg, som i alt blev på ca. 450 kilometer, ( Vejle – Skanderborg 47 Kilometer ) efter vi havde læsset i Skanderborg, kørte vi så ud til de andre                 ’’ Molboer ’’ og i kan ikke gætte på hvad der stod på et skilt da vi kørte på ringvejen rundt om Århus der stod ’’ sku ’’ Tilst, og da jeg viste Svend det svarede han ’’ Uffe jeg syntes du har sagt nok i dag ’’. Men vi ankom omkring kl. 1:00 om natten til Malmø, hvorefter vi kravlede op i vores køjer og fik os en nats velfortjent søvn, og efter vi havde tømt vores Trailer af hos Sanistål, ringede Svend til DSV i Helsingborg, her fik han at vide at der ikke var noget at læsse før fredag formiddag, men hvis han ville så kunne han læsse et læs øldåser til levering i Trondheim mandag den 17 april 2000 om morgen kl. 6:00, til det svarede Svend at de ville han gerne. Og da Speditøren spurgte Svend om han skulle finde på noget at lave til resten af dagen, svarede Svend at det passede ham godt at han fik en fridag, for så kunne vi kører til Landskrona for at få bilen vasket, smurt og skiftet olie, og at når vi ikke kom hjem i Weekenden, skulle vi også have handlet ind så vi ikke sultede ’’ Ihjel ’’. ( Ja vi er jo nogle magre cykler der til sammen vejer over 200 kg )

Vi havde heller ikke lyst til at handle i det dyrere land Norge.  

Fredag morgen kørte vi ind på PLMs fabrik i Malmø, her kunne vi så ved 10 tiden kører der fra igen, og efter vi havde været inde hos DSV i Helsingborg med kørersedler og Fragtbreve, kørte vi ad E 6 via Halmstad, Göteborg til Munkedal hvor vi holdte en pause på ca. 1½ time, for var der noget vi havde var det god tid, efter pausen kørte vi vidre mod Norge, og efter vi havde fortoldet på grænsen ved Svinesund, kørte vi vidre mod Oslo og da vi kom til Moss ( syd for Oslo ) blev vi enige om at holde inde med kørslen for denne dag.  

Lørdag den 15 april 2000, stod vi op til en dejlig men kold solskins dag og efter vi var blevet vasket og spist morgenmad, kørte vi vidre mod Oslo, ad E 6 som går hele vejen op gennem Norge til Kirkenes ( ved grænsen til Rusland ) efter vi havde passeret Oslo, kørte vi vidre op mod Lillehammer, og lige før vi kom til byen Hamar, holdte vi en lille pause for at studerer vores landkort, for Svend havde fået anbefalet at kører ad Rigs vej nr. 3, som var ca. 50 kilometer kortere en hvis vi forsatte ad E 6, men da vi havde god tid til at komme op til Trondheim, blev vi enige om at kører ad E 6 op til Trondheim og retur ad Rigs vej nr. 3, for på den måde fik vi jo set meget mere af Norge.


Så vi forsatte mod nord ad E 6. via Lillehammer, Ringebu, Otta til Dombås, og i kan tro at det var en smuk stregning vi tilbagelagde, i Dombås begyndte opstigningen til Dovrefjell og desto længere vi kom op desto mere sne lå der i vejsiderne og ind over fjeldene, og da vi var kommet op kørte vi på en meget flad strækning, hvor der flere steder langs vejen, var lavet små parkeringspladser, her kunne folk så parerer deres bil og forsætte til fods eller på ski ud til deres Fjeldhytter. Da vi var kommer ca. 50 kilometer nord for Dombås holdte vi en pause for at nyde den skønne natur, vi havde blandt anet udsigt til flere af de høje fjeldtoppe og på grund af det meget klarer vejr kunne vi se mange kilometrere væk fra vores holdeplads, så vi blev enige om at vi ville holde vores natte pause her, og så kører vidre mod Trondheim søndag middag.

Men efter vi havde holdt på pladsen i ca. 2 timer begyndte det at sne og ikke nok med det, så gik det sku over til en kraftig snestorm, så vi blev enige om at det nok var på tide at vi kom vidre hvis vi ikke skulle sne inde, og det blev nok svært at forklarer at vi ikke kunne nå til Trondheim på ca. 42 timer, så vi startede dytten og forsatte vidre mod nord, med kurs mod Dahls Bryggeri i Trondheim, som vi ankom til først på aftenen, hele søndagen gik med at se på byen, samt at hygge os med en tysk Chauffør der hed Maiko.

Mandag den 17 april 2000 fik vi som de første læsset af, og fyldt Traileren op med tomme retur paller til PLM i Malmø. Og ca. kl. 8:00 forlod vi Trondheim og kørte mod syd ad E 6, og ved Ulsberg kørte vi ned ad Rigs vej nr. 3, her gik turen via Yset, Motrøen til Stor-Elvdal hvor vi holdte vores middagspause, herefter forsatte vi via Elverum, Romedal ned til E 6 her kørte vi via Oslo, Moss, Svinesund, Uddevalla til Jungskile, hvor vi holdte 8 timers pause, tirsdag morgen stod vi op kl. 5:00 og da klokken blev 5:30 kørte vi vidre mod Malmø som vi ved middagstid ankom til.

Efter vi havde tømt Traileren, kørte vi til Landskrona hvor vi læssede 25 ton bly hos Poul Bergsöe til batterifabrikken Varta i Hannover i Tyskland, med levering Skærtorsdag den 20 april senest kl. 13 :00. (Skærtorsdag er ikke helligdag i Tyskland) efter vi havde læsset kunne vi se at vi kunne nå en færge i Malmø kl. 16:00 og sejlede med Nordö – Link s Skib M/S Finnarrow, og her kunne vi få en pause på ca. 10 timer inden vi anløb Travemunde, på den måde kunne vi ligesom sidst vi kørte denne tur, være i Hannover kl. ca. 5:00, og det hele gik som vi havde planlagt, og turen gik ligesom den gjorde ugen før, kun med denne forskel at denne gang læssede vi til DSVs lager i Helsingborg i Sverige, med levering Tirsdag efter Påske, så da vi havde læsset på Kellogg’s fabrik i Bremen, kørte vi via Hamburg op til den tysk-danske grænse, kun afbrudt af en pause ved et Grænse butik, her købte vi øl, vi og Cigaretter ( til min viv Janne ) og efter en pause kørte vi op gennem Jylland og via den nye Lille Bælts bro til Odense hvor jeg efter 12 spændene dag sammen med Svend, blev sat af.

Det var den sidste tur jeg var med på det første ½ år 2000.

I den sidste ½ del af 2000 var jeg med Svend på 4 turer som gik til Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og nord Frankrig, på de turer sejlede vi en del med Færgerne over Østersøen, mellem Sverige og Tyskland og Danmark og Sverige, samt en enkelt gang hvor vi kørte over Øresunds Broen.

Og den 1 December var det slut for Svend med at kører Eksport kørsel for Peder Olsen og Søn, for efter Vognmand Olsen havde overtaget Fragtfirmaet Chr. Jensens efterfølger, og så skulle de bruge Svend til at kører stykkegods mellem Fyn og Sjælland, Møn, Falster og Lolland.

På de turer var jeg ( Uffe ) med et par gange inden Svend den 1 maj 2002 gik på efterløn.