Kjeldskov-Moreau

Jeg blev født den 27-6-1944 i Ålborg ( Kanalstien 10 1 sal ) og blev døbt den 13-8-1944 i Vor Frue Kirke, fra min tid i Ålborg husker jeg ikke noget.

Engang i 1947 flyttede vi til Silkeborg hvor vi boede til leje i et to families hus, på Solvangsvej nr. 4 ( heder i dag Færgebakken ) i lejligheden som lå på første sal, har jeg fået fortalt af mine forældre var der mus i masse vis, som min far fangede i muse fælder, der så blev tømt hver morgen af farmand, der blev også fortalt at mine forældre havde kost og gulvskrubbe med i seng, og at der i løbet af natten foregik en vild jagt rundt i soveværelset.

I 1948 blev det så for meget at dele hus og mad med musene, så den lille familie Kjeldskov flyttede ud på Skovvangsvej 32 ( i dag Krogsvej 21 ) også i Silkeborg.

Her blev min lille søster Anne Louise født den 4-10–1948.


Herfra husker jeg lidt, vi boede til leje ved en rar familie der hed Lauersen, de havde en del børn, hvor jeg husker en på min egen alder der hed Egon vi lejede meget sammen. Jeg har fået fortalt at vi var nogle være unger der gjorde alt det som vi ikke måtte, vi kravlede i træer hvor vi ikke kunne komme ned igen så vores mødre blev nød til at kravle op for at få os ned igen, vi lejede ved de gamle mergel grave der lå lige bag ved huset, for enden af vejen var der en bro hvor jernbanen mellem Silkeborg og Horsens krydsede vores vej ( i dag Bryrupbane stien ), her sad Egon og jeg en dag mellem skinnerne og gravede da vores mødre fandt os, efter de havde søgt mange steder efter os, i det fjerne kunne vi hører toges fløjte når den passerede en af de mange skovveje der krydsede banen, vores mødre var naturligvis godt galde i skralden så nu skulde vi have en røvfuld, men pludselig sagde Egon at toget aldrig ville havde kørt os ned sagde Egon, ( hans moder så på ham og lignede et ? ,) og Egon forsatte mor du ved da godt at det er Onkel der kører toget, så når han ser mig så standser han da toget og siger goddag til os, så der blev ingen endefuld til os denne gang, og heldig vis fortalte de ikke noget om det til vores fædre for så var vi nok ikke kommet så let om ved det.

Om søndagen var vi ude at bade i Alminsø, her havde Tyskerne under 2 verdenskrigen lavet et badested der hed Akkerholm, det lå ca. 5 min. gang fra hvor vi boede, her var der sand og ingen sten. Jeg kan også huske når jeg var ude at gå i de store skove med mine forældre, noget der især var sjovt var når det foregik i de skove der lå lige ved siden af hvor vi boede, her havde tyskerne lavet en del bunkere rundt om i skoven og nede ved Silkeborg bad hvor de havde deres hovedkvarter under anden verdenskrigen. Når vi kom forbi hegnet til Silkeborg bad kunne jeg nok få far i hånden, for bag hegnet var der blodhunde der var blevet efterladt da Tyskerne rejste hjem i 1945, de kom altid for fuldfart og lavede en mægtig larm, så dem var jeg ikke glade ved, men heldigvis kunne de ikke komme ud til os.


I 1950 flyttede vi til Ringårdsvej nr. 4 i Alderslyst, ( en forstad til Silkeborg ) det er en stor bebyggelse hvor der var rigtig mange børn at lege med, hver sommer var der gård fest hvor vi pyntede op med lamper, med levende lys i, og for os unger var der sække væddeløb, ringridning på cykler, ægge løb hvor vi havde et æg i en ske som vi ikke måtte tabe, og en masse andre ting som vi børn syntes var morsom, om aftenen var der dans til den lyse morgen. I august 1951 skulde jeg starte i første klasse på den nye Nordre skole som ligger lige ved siden af Ringgården, men da tiden var til at min moder og jeg skulde af sted var jeg pist væk, min mor for rundt og lede, og på et    tidspunkt, mødte hun min legekammerat Stens moder der var ude at lede efter Sten som også var væk, de ledte i flere timer efter os, og fandt os oppe i Balle flere kilometer væk, hvor vi havde gemt os på en stor ræve farm, for vi ville ikke i Skole.

Så det var den første gang at vi ikke kom til tiden, og nok heller ikke den sidste.

Nå men da vi kom i skole med en dags forsinkelse var det ikke så slemt som vi troede, jeg havde en klasse lærer der hed Tarp, han var en flink lærer.


I de første år havde vi idræt og træ sløjt på den gamle Alderslyst skole, da vores skole ikke var færdig bygget, den lå ca. 1 km fra vores skole, der hvor Bomholds gård ligger i dag. Vi drenge fiskede meget i søerne, hvor vi fangede Aborre, skaller, Brasner, ål og hvis vi var heldige en Gedde, men når jeg kom hjem med min fangst ville fru Kjeldskov ikke rense dem, så jeg blev sendt over til rullekonen og hendes 12 Katte med dem. Og når det så blev Jul fik jeg sukker med over til rullemor og så kan i tro at der blev bagt Jule småkager med glasur til hele familien, jeg tror ikke hun selv havde nogle børn, hendes hus ligger der stadig ( år 2004 ) på Platanvej lige bag ved Garagerne på Ringårdsvej. Efter hvad jeg kan huske var søerne frosne næsten hver år, men vi havde strenge ordre på ikke at begive os ud på isen da der var en stærk strøm ude på langsøen, som var den nærmeste ved vores hjem, men vi kunne ikke modstå fristelsen med at begive os ud på den frosne sø, hvor vi så gik eller cyklede over til Odden på den anden side af Silkeborg lang sø, men det opdagede fru Kjeldskov så en dag, og på ny var der optræk til en røvfuld, men atter engang havde jeg en trumf jeg kunne spille ud, for jeg havde set at mor cyklede over isen når hun skulle på arbejde inde i Silkeborg, hvor hun var i en forretning der hed Hans Lassen i Vestergade nr. 6 den handlede med herre tøj, og ikke nok med at hun kørte  over isen,  kørte hun ikke lige over til Odden, men på skrå ind til hvor Gasværket lå den gang, i dag ligger Rådhuset ca. hvor hun kom op fra isen, så i stedet for en røvfuld fik jeg penge til at købe slik for, mod at jeg ikke sagde det til far. ( havde jeg sladret, så havde far nok givet hende et par på skrinet ). Om sommeren brændte vi bål to gange nemlig Valborgs aften og til Sct. Hans, træet fik vi i de store skove som lå lige ved siden af hvor vi boede, det er bare en skøn tid at tænke tilbage på.


Jeg kan desværre ikke huske navnene på ret mange af mine skolekammerater, der var blandt andet en Kurt ? hvis far havde en produkt handel hvor vi lejede meget, den lå ikke så langt fra skolen, der var også en hvis far havde en plads med bygnings materialer, det var lige ved siden af skolen, her lavede vi engang Cirkus hvor vi forlangte  2 ører for en billet, vores nummer var at se marsvin stå på hoved, og da vi havde samlet en stor stak tilskuer tog en af os et marsvin og satte det op på vores hoved, hvor efter vi forsvandt ud gennem et hul i plankeværket, og gemte os med vores skat, for vi ville ikke betale pengene tilbage, dem som vi havde snydt ville ikke være ved at de var blevet taget ved næsen, så de fortalte kun om det store nummer de havde oplevet, så dagen efter stod der en del børn der også ville se marsvin stå på hoved, men denne gang skulle vi ikke have noget af at tage penge for opvisningen, for så kunne vi ikke gå i fred på skolen eller i kvarteret uden at få nogle klø, og dem som vi havde narret kunne godt lade os i fred, for i dem som fik en gratis optræden, fik vi en del venner som nok skulle hjælpe os hvis der var farer for at vi skulle have øretæver, men efter kort tid grinte alle af det. Min første forelskelse, hed Ninette  Jørstrøm det var en lille sød pige fra vores klasse, hun boere  på Platanvej, hendes forældre tog os med i tivoli over i Lunden, og når vi prøvede de forskellige forlystelser sad vi med hinanden i hånden, ja bare 9 – 10 år gamle. Og så den 17-11 – 1953 blev min lillebroder Troels født.

I Februar 1955 flyttede vi så til Odense, turen foregik med en gammel flyttebus hvor min lillesøster og jeg sad i fører, min far og mor sad på ladet af flyttebussen ( i Flyttekassen ),  på vores gamle sofa og min lille broder lå i sin  barnevogn og det eneste lys som de havde var 2 cykle lygter ,jeg husker ikke hvor lang tid turen varede, men vi holdte et par pauser så mine forældre kunne komme ud og strække deres ben men sidst på dagen kom til Odense, her, havde vi lejet et lille hus på Violvej nr. 14,  ugen efter begyndte jeg i 4 klasse på  Rising  skolen (  hvor jeg gik til Juni 1958.)

Det var en stor og kedelig omvæltning at komme til Odense, og det første ½ år savnede Silkeborg med de mange store Skove og søer. Og fordi Jeg talte  Jysk blev kaldt atomjyden og uld jyden, men jeg vil ikke kalde det for ondt drilleri, for jeg fik hurtig mange kammerater at lege med, vi byggede jordhuler på en mark bag ved vores hus, her sad vi og røg i smug, og talte om de piger som vi gik i skole med og vi havde nok en livlig fantasi om hvad de kunne bruges til. I 1957 flyttede vi så igen denne gang til et lidt støre hus på Njalsvej 219 også her i Odense, og så fik jeg pludselig 8 km. at cykle hver vej mellem vores hjem og skolen, på et tidspunkt var det på tale at jeg skulle skifte skole, men på grund at det var planen at jeg i 1958 skulle ud af skolen blev det ikke til noget.   vi fik en  soldaternes øvelse plads ( Højstrup ) som nærmeste nabo, så her på de store marker lejede vi meget, vi fandt meget løse patroner samt røgbomber, engang hvor vi havde fundet et par røgbomber gemte vi os tæt på jernbanen der gik mellem vores hjem og øvelses området og ventede på at toget skulle komme, og da det var ca. 500 meter fra os smed vi den op mellem skinnerne,

og i kan tro at det røg, toget kørte aldrig ret stærkt på den strækning så de bremsede op og togbetjentene gik ud for at se hvad det var for noget, og med et lød der et par brag fra bomberne, jeg har aldrig set nogen der kunne hoppe så højt på stedet, og i kan ellers tro at vi fik fart på med at komme væg, jeg tror ikke at man kunne se vores røv for bare skosåler, men vi blev heldigvis aldrig afsløret.


Når vi havde set for mange Western film, skulle vi unger også prøve at ride, så gik vi over bagved Højstrupskolen hvor der var nogle indhegninger med kvier samt nogle heste, dem lokkede vi med frisk græs hen til hegnet, hvorefter vi på skift kravlede op på ryggen af dem, hestene kunne vi være heldige at side på et par minutter inden vi blev smidt af, men på kvierne gik der ikke mange sekunder før vi var nede at bide i græsset eller en kokasse når det gik rigtig galt, det var et under at ingen af os kom til skade, ( Ja vi var ikke rigtige kloge ) vi havde altid en på vagt for at holde øje med om den soldat der gik på vagt eller hestehandleren der ejede dyrene skulle komme forbi, for så var det bare med at komme væk.

Vi legede tagfat på vejen, og vi sloges med kæppe mod rødderne fra Tarupgårdhusene. vi drenge  løbe rundt ovre på det militære øveterræn Højstrup i timevis, uden at en mor eller far blandede sig. Vi løber lige over på ”Eksi”, sagde vi bare, inden vi løb over togskinnerne på banen fra Odense til Brenderup for at komme over til eksercerpladsen. - Vi tændte bål dernede, og en gang gik det galt, kan jeg huske. Ilden bredte sig i det høje tørre græs, og så løb vi hjem, alt hvad vi kunne.

Øveterrænet havde alt det, som pirrer en dreng. Der var rigtige soldater med rigtige våben, der holdt vagt. Nogle gange bad de os  knægtene skrubbe af, men tit var de venlige, og nogle gange fik de lov holde et rigtigt gevær. En aften, var stemningen  særlig løftet over ved soldaterne. For der var en løjtnant, der skulle udsendes, og det ville han fejre med et brag ved at fylde løbet med krudt. Da han trykkede på aftrækkeren, eksploderede det hele, og flere af hans fingre var væk. Rygterne nåede hurtigt over på Njalsvej så da vi næste dag  kom fra hjem fra skole,  gik vi over og lede i græsset for at se, stedet hvor ulykken var sket, og vi fandt  nogle af løjtnantens fingre, det var dagens højde punkt men også lidt uhyggeligt.


Vi cyklede meget rundt, og en dag var vi ude ved Beldringe Lufthavn, der gravede vi i en gammel grusgrav, hvor tyskerne under anden Verdenskrig havde haft sin gang, her fandt vi nogle patroner som jeg tog med hjem, og da jeg nok var klar over at de kunne være farlige, pakkede jeg dem ind i vat og gemte dem i en æske, men jeg skulle selvfølgelig prale med min hemmelighed, så det kom en dag min far for ører, og han forlangte at se hvad det var jeg havde, da han så hvad det var blev han kridhvid  i hovedet og sagde det er jo skarp ammunition det vil jeg sku ikke have i vores hjem, og nu kommer det sjove for han vidste ikke hvor han skulle gøre af skidtet for han kunne jo ikke smide det i skraldespanden, men han fandt på et smart råd, i nattens muld og mørke gik han op til en telefonboks der stod på Njalsvej, og efter at han havde lagt et lommetørklæde over tragten ringede han til Politiet og sagde at der lå en pakke med patroner bagved telefonboksen på Njalsvej, og så lagde han røret på og skyndte sig hjem, og der gik heller ikke lang tid før vi kunne høre et udryknings køretøj nærme sig, og så var det problem løst.


Da så tiden kom hvor der var konfirmationer, fik jeg valget mellem at blive konfirmeret eller en rejse til en Ungdomslejer i D. D. R. også kaldet Østtyskland, jeg valgte rejsen, men før rejsen skulle påbegyndes skulle jeg have min skolegang afsluttet, i Maj 1958 rejste jeg med min skole klasse til Bornholm, vi startede med tog fra Odense til København, hvor vi var i Tivoli det meste af aftenen, hvor efter vi gik til Havnegade hvor Bornholmerbåden Kongedybet lå, vi sejlede ved kl. ca. 23 – 24 turen gik gennem Falsterbro kanalen i Sverige, og med ankomst næste morgen kl. ca. 8, herfra kørte vi til Allinge hvor vi boede på Dams Pension i en uge, vi var på forskellige udflugter på Øen. Min skole sluttede med 7 klasse i Juni 1978.

Efter endt skolegang, var det så tiden for min tur til D. D. R., om eftermiddagen den 4 Juli 1958 rejste jeg sammen med Birgith Berger Rasmussen ( en søster til Per Berger Rasmussen som i mange år sad i Byrådet for Enhedslisten. ) vi fulgtes også med en pige der hed Kirsten ?. først kørte vi med tog til Nyborg hvor vi gik ombord på Store bælts færgen der sejlede os til Korsør, der efter med tog til Slagelse hvor vi skiftede til en lille sidebane der bragte os til Næstved hvor vi skulle møde vores rejse kammerater der kom med tog fra København i det tog foresatte vi til Gedser,

her gik vi ombord på Færgen til Warnemünde, hvor vi omkring midnat ankom til, efter vi var kom igennem Paskontrollen, blev vi anbragt i en gammel bus  kørte til Schwerin, da vi kom frem midt på natten troede vi ikke vores egne øjne, for vi skulle bo på et Slot.


Her i Schwerin tilbragte vi 25 dage sammen med børn fra 16 andre lande, vi badede i søerne, spillede fodbold, gik i biografen, havde venskabs komsammen med de andre børn ( i hver grupe var der en tolk ) vi var på udflugter med tog eller bus, vi var på en tur til Wittenburg, hvor vi kørte på 3 klasse med damp lokomotiv hvor vognene havde træsæder, her besøgte vi en symaskine fabrik, samt de lokale Pionerer ( det var første trin til F. D. J, = Fri Tysk Ungdom, som igen var en forgård til det Kommunistiske Parti ). På en anden tur var vi på besøg i en anden Pioner lejer som var en teltlejer på stranden i Warnemünde, her traf jeg en pige der hed Elke hun kom fra Rostock,  ( jeg besøgte og boede ved hende og hendes forældre sommeren efter.)

Den 29 Juli rejste vi hjem til Danmark igen, og jeg var blevet en oplevelse rigere.

Da jeg kom hjem meldte jeg mig ind i D. K. U. (Danmarks Kommunistiske Ungdom)


Og da jeg blev 18 år meldte jeg mig ind i det Kommunistiske Parti hvor jeg stod som medlem indtil 1968. I de år havde jeg mange dejlige timer med et kammeratskab som mange sikkert ville misunde mig. Men da Russerne besatte Tjekkoslovakiet syntes jeg ikke at jeg hørte hjemme i det selskab, og jeg har siden den tid ikke været medlem af noget parti, og kommer heller ikke til det.


I 1960 – 61 og 62 var jeg på ferie i D. D. R. hvor der hver sommer blev afholdt noget der hed Østersø ugen, der blev samlet masser af mennesker som boede langs med Østersøen, festen varede 14 dage, hvor der blev afholdt en masse forskellige ting, vi boede i en lille bade by der heder Graal Müritz, (Den ligger lidt øst for Rostock ud til Øster søen). Her i Graal Müritz traf jeg en del piger som jeg skrev sammen med efter jeg kom hjem, men problemet var at jeg ikke kunne skrive på tysk, så det blev min fader der skrev en kladde for mig hvorefter, jeg skulle skrive det om med min skrift, men snu som jeg troede at jeg var sendte jeg det som min fader havde skrevet, det var jo nemt, men den gamle fandt ud af det, og han var ikke interesseret i at have 12 unge piger at skrive sammen med, så det gik i vasken lige så hurtigt som det begyndte.


Så jeg beholdt kun en, for hun kunne Dansk, det var en sød pige fra Prag i Tjekkoslovakiet der hed Vera Hylmarova, hun studerede på Universitetet i Prag og jeg mener at kan erindre at hun også var på Universitetet i Leipzig ( D D R ), og i sin sommerferie var hun Tolk for danske ferie turister i de øst Europæiske lande.

Hende besøgte jeg  i Prag, og jeg har stadig kontakt med hende ( år 2004 )

hun blev gift i 1964 med en øst tysker der heder Werner Hoppe, så i dag heder hun Vera Hoppnerova og boer i Prag, hun har skrevet over 50 lærebøger der bliver brugt til undervisning, hun taler flere forskellige sprog, og hun har 2 sønner.


I august 1958 kom jeg så ud at arbejde jeg begyndte som arbejdsdreng hos et vvs firma der hed C. M. Eriksen det lå i Bjerregade, ved siden af Odense Arresthus, de havde Blikkenslagere, Rørlæggere, Smede, Rustfri stålværksted, Auto opretning og Auto Lakering, jeg arbejdede mest som blikkenslager og rørlægger , mange forskellige steder i Odense.


På det tidspunkt blev der lagt fjernvarme ind i mange ejendomme i det gamle Odense, jeg arbejdede en del sammen med en Rørlægger svend der hed Fanø, jeg husker at vi engang arbejdede i en stor ejendom i Godthåbsgade i Odense, her var der en kamp blandt kvinderne i huset for at give os kaffe i vores pauser, men der var et par stykker der ikke var venlige ved os, normalt når vi lavede huller gennem etagerne borede den ene fra over etagen mens den anden havde en papkasse i etagen neden under, den blev holdt op til loftet så alt det snavs der kom når boremaskinen kom igennem ikke havnede på møbler og tæpper i lejligheden, men hos de uvenlige damer brugte vi ikke kassen, med resultat at de måtte gøre grundigt ren efter os når vi var færdige, og hvad lærer man af det jo venlighed bliver belønnet, i 1960 opsagde jeg i samråd med min far min lærerkontrakt, arbejdet havde ikke min interesse jeg skulle prøve noget andet.

Først kom jeg i arbejde på en elektromotor fabrik her i Odense som hed Thrige, her var jeg i 3½ dag, den sidste dag fik jeg på grund af min egen uforsigtighed et stort elektrisk stød, at jeg blev så bange for at arbejde med el og da der var middagspause kørte jeg hjem til min far og sagde at det ville jeg ikke mere.


Dagen efter fik jeg arbejde i en Møbel forretning der hed Nezlo, indehaveren hed Olsen, så hvis man læser Nezlo bagfra får man Olsen, her var jeg Chauffør medhjælper, hjalp til med tæppepålægning sammen med en sadelmager der hed Egon Nielsen, her var jeg til den 1 maj 1963.           


Den 2 maj 1963 kl. 12,00 skulde jeg møde på Kasernen i Slagelse hos Sjællandske Livregiment ( soldater nr. 587872 ) for at aftjene min værnepligt, det var ikke det sjoveste jeg havde oplevet, men jeg fik kører kort til lastbil, og efter endt rekrut tid blev jeg overflyttet til Artilleriet  på Holbæk Kaserne, her var jeg i 1½ dag hvorefter jeg blev beordret til deres Befalingsmand skole i Ringsted, her blev jeg som menig soldat tilknyttet Garage anlægget hvor jeg sammen med 4 andre soldater og en Officer havde ansvaret for det rullende materiel.

Den 24 august 1963 blev jeg gift med Leila Jespersen  ( hun var blevet gravid )

I november 1963 blev jeg overflyttet til Fynske Livregiment i Odense hvor jag skulle gøre tjeneste på Garage anlægget i Højstrup og herfra blev jeg hjemsendt den 6 marts 1964.